Undgå risikable situationer. Øg din bevidsthed. Og sæt din viden om trafiksikkerhed på prøve. Mange af os kan gå og cykle på autopilot: vi lader vores kendskab til de kendte ruter, tanker eller endda vores telefoner distrahere os fra det, der sker omkring os. Den simple kendsgerning er, at denne form for adfærd øger risikoen for at komme ud for en ulykke.
Se og bliv set er et initiativ, der har til formål at hjælpe unge med at indse og handle på de risici, som sårbare trafikanter som fodgængere og cyklister står over for i trafikken.
Med Se og bliv set kan du lære, hvordan det at gå eller cykle gennem trafikken kan bringe folk i fare. Du lærer, hvordan du kan opdage og undgå risikofyldte situationer og gøre dig synlig for bilister. Her på siden finder du links til en træningssession, der sætter dig i rollen som fodgænger i mange forskellige trafiksituationer og spørger: ved du, hvordan du kan se og blive set?
Hvis du er lærer, eller gerne vil bruge dette materiale til at opfordre andre til at tage træningen, er der et udvalg af klasseværelsesmaterialer tilgængelige til download.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er trafikulykker en af de største dødsårsager blandt unge mennesker globalt. Vi ønsker at bidrage til at forbedre disse statistikker. De fleste ulykker skyldes menneskelige faktorer såsom manglende opmærksomhed, dårlig forståelse og fejlvurdering.
Sikkerhed har været Volvo Trucks' prioritet lige fra starten. Vi har en klar sikkerhedsvision; ingen Volvo-lastbil bør være involveret i en trafikulykke. Så udover at udvikle innovative sikkerhedsfunktioner til lastbiler, arbejder vi også med andre aspekter af sikkerhed – såsom viden, træning, færdigheder og bevidsthed. Se og bliv set er et af disse initiativer.