Trucks

Ancotrans A/S og Volvo Danmark A/S indgår bæredygtigt samarbejde

| 3 min | 3 min
Ancotrans A/S har underskrevet en hensigtserklæring om levering af 10 Volvo Electric FH 4x2 lastbiler i løbet af foråret 2023.
Volvo skal levere 20 tunge elektriske lastbiler til Amazon
Hos Volvo ser man elektriske lastbiler som en vigtig del af løsningen til at reducere CO2-udledningen, men indtil videre udgør de kun en beskeden procentdel af det samlede lastbilmarked.

Ancotrans A/S (Anders Nielsen & Co) og Volvo Danmark A/S indgår bæredygtigt samarbejde

Ancotrans A/S har underskrevet en hensigtserklæring om levering af 10 Volvo Electric FH 4x2 lastbiler i løbet af foråret 2023. 

Ancotrans ønsker at bidrage til en grønnere fremtid. Derfor faldt valget på Volvo FH Electric 4x2, da Ancotrans gav hensigtserklæring på bestilling af en række elektriske lastbiler til deres Europæiske markeder. Intentionen er, at to af lastbilerne skal køre i Danmark, fire i Sverige og fire i Tyskland.

”Jeg har selv prøvekørt en af el-lastbilerne, og jeg er sikker på at kørekomforten kommer til at glæde rigtig mange chauffører i fremtiden. El bliver uden tvivl en del af fremtidens tunge transport, og vi ser frem til at tage hul på denne vigtige transformation” udtaler Anne Kathrine Steenbjerge, CEO i Ancotrans A/S.

Hos Volvo ser man elektriske lastbiler som en vigtig del af løsningen til at reducere CO2-udledningen, men indtil videre udgør de kun en beskeden procentdel af det samlede lastbilmarked. Forhåbentlig hjælper statens tilskudsordning med til at flere virksomheder tager springet og investerer i el-lastbiler. 

”Vi er stolte og glade for samarbejdet med Ancotrans. For de fleste kunder føles det som et stort spring at skifte til el, men for Ancotrans er det et naturligt valg. En mere grøn og bæredygtig transport har længe været på dagsordenen hos Ancotrans, hvor flere alternativer løbende afprøves på deres nordeuropæiske markeder, ligesom kunderne har muligheden for at Co2-kompensere deres transporter. Volvo ser frem til et spændende og udviklende samarbejde med Ancotrans”, lyder det fra Joakim Bansholm Nilsson, Forretningsudviklingschef Zero Emission i Volvo Danmark A/S.

Ancotrans
Ancotrans A/S er førende inden for container vejtransport og er en af landets ældste familieejede og -ledede virksomheder med femte generation i spidsen for den store transportvirksomhed, der blev grundlagt tilbage i 1882. Ancotrans har dagligt +1500 transporter i Europa, 250 egne lastbiler, +700 vognmænd og +450 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Hamborg, Rotterdam, Helsingborg, Århus, Odense, Göteborg, Köln og Ålborg. 

Webinar om fremtidens grønne transport 
Torsdag den 13. oktober inviterer Ancotrans til et webinar omkring fremtidens grønne transport, herunder trends og efterspørgsel på grønne alternativer til den tunge transportsektor, elektriske lastbiler som alternativ hos Ancotrans.  Joakim Bansholm Nilsson er gæstetaler på webinaret, hvor han bl.a. fortæller om fordelene og mulighederne ved elektriske lastbiler, praktikaliteter omkring rækkevidde, opladning, transporttyper mv. 

Tilmelding til webinaret via dette link 

 

Fakta om Volvo FH Electric

  • Akselkonfigurationer: Trækker: 4×2, 6×2, 6x4, Langt chassis: 4×2, 6×2, 6×4, 8×2, 8×4
  • Alle aksler er luftaffjedrede
  • Førerhus: Lavt langt førerhus, langt førerhus, Globetrotter-førerhus og Globetrotter XL-førerhus     
  • Vogntogsvægt:  Op til 44 ton
  • Batterikapacitet: 180-540 kWh, 2-6 batterier
  • Rækkevidde: Op til 300 km
  • Opladningstid (fuld opladning): 9,5 timer med vekselstrøm (43 kW), 2,5 timer med jævnstrøm (250 kW)
  • Drivline: 2-3 elmotorer, I-Shift-gearkasse
  • Ydeevne: Op til 330-490 kW (450-666 hk) kontinuerlig effekt
  • Anvendelser: Velegnet til opbygning. 3 kraftudtag

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Joakim Nilsson
Forretningsudviklingschef - Zero Emissions
E-mail: joakim.jn.nilsson@volvo.com 
Telefon: 61 82 78 98

 

Mogens Røigaard
COO I Ancotrans A/S
E-mail: mr@ancotrans.dk
Telefon: 39 15 90 07

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.