Udover alle dem, der arbejder på byggeriet, deltog også Volvo Danmarks medarbejdere i Taastrup i rejsegildet, der bød på julemad i form af flæskestegssandwich og æbleskiver fra en af de nye naboer til bygningen Tinas Pølser.
Bygningen står klar i sommeren 2020, hvor de ca. 145 medarbejdere flytter ind. Den er 150 meter lang, knap 10.000 m2 stor, og ligger på en 43.000 m2 stor grund. Bygningen vil blive indrettet med alle moderne faciliteter for kunder og medarbejdere.
”Vi ser meget frem til at byde kunder velkomne i vores nye moderne filial. Det er dejligt, at vi har fundet en placering, der er så tæt på transportcentret og dermed på vores kunders vej,” udtaler Lars Bo Larsen, adm. direktør i Volvo Danmark
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Helle Hessel
Marketing, Communication & PR Director, Volvo Trucks
E-mail: helle.hessel@volvo.com
Tlf.: +45 40 16 06 37
Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemtunge og tunge lastvogne gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.100 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastvogne bliver produceret på produktionsanlæg i 14 lande verden over. I 2019 leverede Volvo mere end 131.000 lastvogne på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende leverandører af lastvogne, busser og entreprenørmaskiner samt marine- og industrimotorer. Gruppen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.