Trucks

Volvo Trucks - markedsleder i Europa for elektriske lastbiler

| 2 min | 2 min
I fjor voksede antallet af tunge elektriske lastbiler på vejene i Europa og USA hurtigere end nogensinde før. Volvo Trucks har nu solgt mere end 4.300 elektriske lastbiler globalt i mere end 38 lande. I Europa er Volvo Trucks markedsleder med en markedsandel på 32 % af markedet for tunge elektriske lastbiler. I Nordamerika var tæt på halvdelen af alle elektriske lastbiler der blev solgt i 2022 en Volvo-lastbil.
Volvo Trucks - markedsleder i Europa for elektriske lastbiler
Volvo Trucks har nu solgt mere end 4.300 elektriske lastbiler globalt i mere end 38 lande

 I fjor voksede antallet af tunge elektriske lastbiler på vejene i Europa og USA hurtigere end nogensinde før. Volvo Trucks har nu solgt mere end 4.300 elektriske lastbiler globalt i mere end 38 lande. I Europa er Volvo Trucks markedsleder med en markedsandel på 

32 % af markedet for tunge elektriske lastbiler. I Nordamerika var tæt på halvdelen af alle elektriske lastbiler der blev solgt i 2022 en Volvo-lastbil.

I 2022 voksede markedet for tunge elektriske lastbiler (≥16 tons totalvægt) i Europa med 200 % til 1.041 enheder, og Volvo Trucks har den højeste andel af dette marked.

“Vi er fast besluttet på at lede transformationen til elektriske lastbiler, og vores markedsledende position i 2022 - ikke kun i Europa men også i Nordamerika og øvrige markeder - er et bevis på, at vi gør netop det. Selv om markedet for elektriske lastbiler stadig er forholdsvist lille er tendensen klar: Mange af vores kunder starter nu deres eget skift mod elektrificering. Vi har til hensigt at være katalysatoren for denne overgang og sigter mod, at halvdelen af vores globale salg af nye lastbiler skal være elektriske i 2030,” siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

Siden Volvo Trucks indledte sin produktion af fuldelektriske lastbiler i 2019, har virksomheden solgt mere end 4.300 enheder i mere end 38 lande rundt om i verden. Volvo tilbyder i øjeblikket branchens bredeste modeludvalg, med 6 modeller af serieproducerede elektriske lastbiler for anvendelse til en lang række forskellige kørselsopgaver i og mellem byer.

“Vi har nu en produktportefølje, der kan dække de fleste typer kørselsopgaver for alle slags kunder. Ser vi på mønstrene for gods- og varestrømme, er det muligt at elektrificere næsten halvdelen af alle disse transporter med vores nuværende line-up af elektriske lastbiler,” kommenterer Roger Alm.

“Vi ser det som vores mission at støtte vores kunder i at få det til at ske,” fastslår han.

Bemærk:

• Alle referencer til “Europa” omfatter EU inkl. Norge og Schweiz.

• Volvos markedsandele og overordnede vækstdata for tunge elektriske lastbiler i Europa (≥16 tons totalvægt) omfatter indhold leveret af IHS Markit.

• Nordamerika betyder USA og Canada. Data for Volvo Trucks’ markedsandele for Nordamerika omfatter indhold leveret af Volvo Trucks North America.

• Udtalelsen om at ”det er muligt at elektrificere næsten halvdelen af alle disse transporter” er med reference til Eurostat statistikken “Road Freight Transport by distance” som viser at tæt på halvdelen af alle transporter på vejene i Europa har en distance på under 300 km. 

LINK til billeder i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Joakim Nilsson
Forretningsudviklingschef - Zero Emissions
E-mail: joakim.jn.nilsson@volvo.com 
Telefon: 61 82 78 98

 

Jan Hjørne-Larsen
Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 12 lande verden over. I 2023 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.