Trucks

Rekordår for Volvo Trucks i 2022 - rekordhøje leveringer og øgede markedsandele i 41 lande

| 3 min | 3 min
2022 blev et rekordår for Volvo Trucks. Virksomheden leverede et rekordhøjt antal lastbiler til kunderne og forøgede også sine markedsandele i 41 lande.
Rekordår for Volvo Trucks i 2022 - rekordhøje leveringer og øgede markedsandele i 41 lande
2022 blev et rekordår for Volvo Trucks. Virksomheden leverede et rekordhøjt antal lastbiler til kunderne og forøgede også sine markedsandele i 41 lande.

Volvo Trucks fik i 2022 sit bedste år nogensinde i virksomhedens historie. Den globale lastbilproducent leverede 145.195 lastbiler i 2022, en stigning på 19 % fra 2021, hvor der blev leveret 122.525 Volvo-lastbiler globalt. Volvo Trucks øgede også sin markedsandel i segmentet for tunge lastbiler (≥ 16 tons totalvægt) på 41 forskellige markeder globalt. De rekordhøje leverancer og stigningen i markedsandele skal ses i lyset af de problemer, der prægede de globale forsyningskæder i hele 2022.

”Set i lyset af den usikre og svære tid, vi lever i, har vi haft et fantastisk år. På trods af udfordringerne i forsyningskæderne med efterfølgende forstyrrelser i produktionen lykkedes det os at øge vores volumener markant og få lastbilerne ud til vores kunder, så de kan vokse og styrke deres forretninger. Det er takket være vores tætte samarbejde med vores leverandører samt det hårde arbejde, der udføres i vores egen organisation og hos vores forhandlere,” siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

I Europa fik Volvo Trucks i 2022 en markedsandel på 18,2 %, hvilket er den højeste nogensinde, og Volvo Trucks er markedsleder i flere europæiske lande. Virksomheden øgede også sine markedsandele i Nordamerika og Australien til henholdsvis 10,8 % og 17,0 %. I Brasilien øgede Volvo Trucks sin markedsandel til 24,6 % og blev dermed markedsleder for første gang nogensinde*.

”Vi har med succes lanceret nye produkter og tjenester i løbet af året, og vi har også solgt biler til mange nye kunder. Den feedback, vi får fra kunderne, er, at de virkelig påskønner og værdsætter den høje kvalitet og gode brændstoføkonomi, som kendetegner vores lastbiler. Samtidig roser de også den professionelle og hurtige support, de får fra vores omfattende forhandler- og servicenetværk. Alle disse faktorer bidrager jo til deres egen lønsomhed,” fastslår Roger Alm.

Førende inden for elektrificeret transport
Som den første globale producent af tunge lastbiler startede Volvo Trucks i 2022 serieproduktion af kraftige, elektriske lastbiler. Leverancerne af el-lastbiler viser nu tydeligt en positiv og stigende tendens, og USA, Tyskland, Holland, Norge og Sverige er i dag de største markeder for Volvos elektriske lastbiler.

“Mange af vores kunder både i Europa og globalt har taget hul på elektrificeringen i løbet af året. De ser tydeligt, at nul-emissionstransport er en voksende og spændende forretningsmulighed. Jeg er meget sikker på, at denne tendens vil fortsætte og hurtigt vokse sig stærkere i de kommende år, siger Roger Alm.

 

* Kilder for markedsandele: Europe er defineret som EU samt Norge, Schweiz og Storbritannien. Information inkluderer indhold leveret af IHS Markit, ihsmarkit.com. Nordamerika omfatter USA og Canada, kilde: Wards Automotive, wordsauto.com. Australien, kilde: Truck Industry Council, https://www.truck-industry-council.org/. Brasilien, kilde: Anfavea, Brazilian Association of Automotive Vehicle Manufacturers, https://anfavea.com.br.

LINK til billeder i høj opløsning.

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Jan Hjørne-Larsen

Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2022 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.