Trucks

Volvo Trucks introducerer den chaufførvenlige Truck Start app

Volvo Trucks introducerer nu Truck Start app, en interaktiv og chaufførvenlig app beregnet til at forbedre overleveringen af en ny Volvo-lastbil. App’en hjælper chaufføren til at få mest muligt ud af sin lastvogn på en sjov, interaktiv og engagerende måde.
Truck Start app
Volvo Trucks introducerer den chaufførvenlige Truck Start app

Volvo Truck Start App giver brugeren mulighed for at få erfaring med den nye Volvo-lastvogn før, under og efter leveringen. Interaktive quiz spørgsmål og tips og tricks, virtual reality oplevelser samt ranglister hjælper chaufføren til at lære sit nye køretøj ordentligt at kende.

Med denne tilgang til en lastbils levering ønsker Volvo Trucks at sikre den optimale overlevering og forklaring af lastbilens mange funktioner og den optimale brug. Erfaringen viser, at der ofte ikke afsættes tid nok til en ordentlig overlevering, og at det kan være svært at huske så mange informationer på én gang. App'en giver mulighed for at indrette informationsflowet til chaufførens tid og hverdag.

"I chaufførens travle hverdag kan overleveringen af en ny lastbil ikke altid få den tid, den fortjener. Vi vil gerne sikre, at vores produkter og de mange funktionaliteter, en Volvo-lastbil har, bliver præsenteret professionelt, så de udnyttes fuldt ud i hverdagen. Forkert eller manglende brug af funktionerne resulterer i en dårligere ydelse og kan i sidste ende føre til dårlig kunde- og chaufførtilfredshed. For at undgå det og støtte føreren mest muligt introducerer vi nu Volvo Truck Start App, "forklarer Morten Fonseca Nielsen, ansvarlig for køretøjsleveringsprocessen hos Volvo Danmark.

Gennem appen lærer brugerne alt om lastbilen og de forskellige innovationer og funktioner. Tips og tricks kommer frem i de forskellige rejser og udfordringer, og der er direkte link til lastbilens tilpassede online førerhåndbog baseret på chassisnummer. 

App'en kan downloades i App Store, men det kræver et personligt login at tilgå indholdet. Dette kan fås ved henvendelse hos den lokale Volvo-forhandler, hvis man er ejer af eller chauffør i en nyere Volvo-lastbil.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Helle Hessel, tlf. +45 40 16 06 37, e-mail helle.hessel@volvo.com

LINK til pressemeddelelse i PDF

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Firmaet kan levere en komplet serie af mellemtunge og tunge lastvogne. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.100 forhandlere og værksteder i mere end 130 lande. Volvos lastvogne bygges i 15 lande rundt om i verden.

I 2018 leverede Volvo mere end 127.000 lastvogne på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastvogne, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Volvo Group leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.