Trucks

18 nye miljø- og klimavenlige skraldebiler fra Volvo kører ud i Halsnæs Kommune

| 4 min | 4 min
Når de 18 små særligt udviklede skraldebiler fra Volvo ruller ud på vejene i Halsnæs kommune, nedbringer de ikke kun udledningen af NOx men også CO2 med helt op til 90 procent. Halsnæs Forsyning A/S har nemlig stillet høje miljøkrav til bilerne, som får markedets mest miljøvenlige dieselmotorer, der skærer kraftigt ned på NOx-udledningen. Samtidig vælger Halsnæs Forsyning A/S, at skraldebilerne skal køre på fossilfri HVO-diesel, så CO2-udledningen reduceres markant.
18 nye miljø- og klimavenlige skraldebiler fra Volvo kører ud i Halsnæs Kommune
”Med de 18 biler fra Volvo har vi derfor valgt den bedste og grønneste løsning,” konkluderer bestyrelsesformanden, mens salgschef Søren Almind fra Volvo tilføjer: "Hvis man ser bort fra gas- og el-biler, så er det her så grønt, som det bliver.

I forbindelse med kommunens nye affaldsordning kører 18 nye miljø- og klimavenlige skraldebiler fra Volvo i slutningen af 2022 ud i Halsnæs Kommune. Bilerne med de sidste nye EURO 6 step E motorer lever op til nye og skrappere krav om kørsel i byernes miljøzoner.  

Når de 18 små særligt udviklede skraldebiler fra Volvo ruller ud på vejene i Halsnæs kommune, nedbringer de ikke kun udledningen af NOx men også CO2 med helt op til 90 procent.

Halsnæs Forsyning A/S har nemlig stillet høje miljøkrav til bilerne, som får markedets mest miljøvenlige dieselmotorer, der skærer kraftigt ned på NOx-udledningen. Samtidig vælger Halsnæs Forsyning A/S, at skraldebilerne skal køre på fossilfri HVO-diesel, så CO2-udledningen reduceres markant. 

”Når borgere og virksomheder fra næste år skal sortere affald i 10 forskellige fraktioner, skal vi køre mere på vejene, når vi indsamler affaldet. Derfor bliver hensynet til både miljø og klima endnu vigtigere fremover,” siger Jacob Lind Nordqvist, administrerende direktør i Halsnæs Forsyning A/S, som netop har skrevet kontrakt med Volvo om levering af 18 nye skraldebiler. 

Grunden til at Halsnæs forsyning A/S har valgt at købe diesel-skraldebiler fra Volvo, fremfor el- eller gas-biler, er, at udviklingen af små el- og gas-lastbiler endnu ikke er der, hvor de kan dække kommunens behov. Det handler om mange småkørsler med gentagne stop og start ved husstande og virksomheder kombineret med kørsel over længere afstande i en landkommune som Halsnæs. Økonomien har også spillet ind:

”Hvis vi kun havde set på klima og miljø, havde el eller gas formentlig været førstevalget. I bestyrelsen har vi også skelet til vores behov og økonomi. Her ville el-bilerne have kostet os mellem 3-4 gange så meget - uden at de levede op til de behov, vi har for kørsel i kommunen,” siger bestyrelsesformand Thomas Møller Nielsen fra Halsnæs Forsyning A/S.

”Med de 18 biler fra Volvo har vi derfor valgt den bedste og grønneste løsning,” konkluderer bestyrelsesformanden, mens salgschef Søren Almind fra Volvo tilføjer: 

"Hvis man ser bort fra gas- og el-biler, så er det her så grønt, som det bliver. 

Halsnæs Forsyning går foran og er med til at løfte den grønne dagsorden ved at stille så høje miljøkrav til deres nye skraldebiler.  Samarbejdet giver os en god mulighed for at præsentere en grøn løsning, som opfylder Euro 6-kravet og derved de skrappere miljøzonekrav.”

 

Korte aksler og særlig gearkasse giver store fordele 

De nye skraldebiler er mindre end almindelige skraldebiler, og akselafstanden er meget kort. Det betyder, at skraldebilerne er fleksible og nemme at manøvrere. Det er til glæde for både chauffører, sommerhusgæster og beboere, da skraldebilerne passer godt både på små veje i byerne og på sommerhusveje på landet. 

Skraldebilerne er også lettere i vægt end de nuværende i Halsnæs og vejer kun cirka halvt så meget som en almindelig skraldebil. De trykker derfor mindre på grusvejene i sommerhusområderne. 

Endelig har de nye biler fra Volvo en særlig gearkasse, som betyder, at chaufføren kan køre stille og langsomt fremad, samtidig med at bilen komprimerer affaldet. I dag holder skraldebilerne stille, når de komprimerer affaldet. Med denne løsning er skraldebilen hurtigere væk igen.  

 

Fakta om de nye diesel-skraldebiler fra Volvo:

Motor: EURO 6 step E motor
Vægt: en 16 tons lastbil, som er nedvejet til 14-15 tons.
Aksler: Volvo er stærk på biler med meget kort akselafstand.
Udledning: Helt op til 90 procent mindre CO2 og NOx.
Kamre: De nye skraldebiler har to kamre, så 
der kan indsamles to typer affald på hver tur.
Pris: 18 skraldebiler koster 24,7 millioner kroner.
Levering: 3. kvartal i 2022 i forbindelse med ny affaldsordning i Halsnæs Kommune.

 

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Volvo Danmark A/S

Salgschef, Søren Almind

Telefon: 61 827 817

Mail: soeren.almind@volvo.com

 

Halsnæs Forsyning A/S

Adm. direktør, Jacob Kaae Lind Nordqvist

Telefon: 40 24 50 57

Mail: jln@hnf.dk 

 

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2020 leverede Volvo mere end 94.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende leverandører af lastbiler, busser og entreprenørmaskiner samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.