Trucks

Verdens første serieproducerede Volvo Electric betonbil til Unicon

| 2 min | 2 min
Onsdag den 29. september 2021 er en festdag for både Unicon og Volvo Danmark. Her får Unicon overrakt nøglerne til verdens første serieproducerede elektriske betonbil. Transport-minister Benny Engelbrecht og overborgmester Lars Weiss deltager i overrækkelsen, som finder sted i København.
Verdens første serieproducerede Volvo Electric betonbil til Unicon A/S
Allerede i august 2020 kunne Unicon sende Danmarks første og eneste hybride betonlastbil fra Volvo på vejene, hvorefter flere HVO-drevne betonlastbiler fulgte efter. Dermed tager Unicon et stort skridt mod en fuldstændig emissionsfri lastbilflåde efter flere års intensivt udviklingsarbejde i samarbejde med Volvo Trucks og Liebherr-Mischtechnik.

Unicon baner vejen for hele byggebranchen og sender verdens første elektriske betonbil - Volvo FE Electric - på vejene

Onsdag den 29. september 2021 er en festdag for både Unicon og Volvo Danmark. Her får Unicon overrakt nøglerne til verdens første serieproducerede elektriske betonbil. Transport-minister Benny Engelbrecht og overborgmester Lars Weiss deltager i overrækkelsen, som finder sted i København. 

Fakta om betonbilen: Volvo FE Electric 6x2, 266 kWh batterikapacitet og med en rækkevidde på op til 150 km.

Den nye elektriske betonbil skal yde et vigtigt bidrag til emissionsfrie byggepladser i Danmark, hvilket er en af nøgleanbefalingerne fra regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren. Foruden emissionsfri aflæsning af beton på byggepladserne sikrer de elektriske betonbiler også et bedre arbejdsmiljø, eftersom støjniveauet halveres og kommer ned på almindeligt samtaleniveau, mens aflæsningen foregår.  

”Samarbejdet med Unicon omkring omstilling af deres flåde til bæredygtig transport og herunder bæredygtigt byggeri, har været en spændende rejse. Vi er stolte af at vi sammen med Unicon kan præsentere verdens første fuldt elektriske betonbil. Med det viser vi at Volvo er klar til at løse krævende tekniske opgaver med vores elektriske biler,” siger forretnings- udviklingschef, Joakim Bansholm Nilsson. 

Allerede i august 2020 kunne Unicon sende Danmarks første og eneste hybride betonlastbil fra Volvo på vejene, hvorefter flere HVO-drevne betonlastbiler fulgte efter. Dermed tager Unicon et stort skridt mod en fuldstændig emissionsfri lastbilflåde efter flere års intensivt udviklingsarbejde i samarbejde med Volvo Trucks og Liebherr-Mischtechnik.

For yderligere information kontakt venligst

 

Volvo Danmark A/S
Joakim Bansholm Nilsson
Forretningsudviklingschef - Zero Emissions
E-mail: joakim.jn.nilsson@volvo.com 
Telefon: 61 82 78 98

Unicon A/S
Jan Søndergaard Hansen
Direktør
E-mail: jan.hansen@unicon.dk
Telefon: 40 22 86 49

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.