Trucks

DHL Freight og Volvo Trucks går sammen om at fremskynde overgangen til fossilfri transport over længere afstande

| 3 min | 3 min
DHL Freight er en af de førende udbydere af godstransport på landevej i Europa. Sammen med Volvo Trucks har de indgået et samarbejde om at fremskynde introduktionen af tunge elektriske lastbiler til brug for regional transport i Europa. Denne samlede indsats markerer endnu et vigtigt skridt i retning af klimaneutrale transportløsninger.
DHL Freight og Volvo Trucks går sammen om at fremskynde overgangen til fossilfri transport over længere afstande
DHL Freight og Volvo Trucks har indgået et samarbejde om at fremskynde introduktionen af tunge elektriske lastbiler til brug for regional transport i Europa

Hidtil har størstedelen af elektriske lastbiler været anvendt til transport over kortere afstande inden for byer og byområder. Nu har DHL Freight og Volvo Trucks igangsat et projekt med fokus på tunge transporter og på længere afstande. Samarbejdet indbefatter eksklusive og verdensomspændende første test af en fuldt elektrisk Volvo FH-lastbil med en totalvægt på op til 60 tons. Fra marts kører lastbilen mellem to DHL logistikterminaler i Sverige med en afstand på ca. 150 km. Under forsøget vil Volvo og DHL indsamle vigtig information og erfaring om etablering og drift af en passende opladnings-infrastruktur. Denne indsigt hjælper med at optimere på den rette balance mellem afstand, vægt af gods og opladningssteder i den daglige godstransport på vej.

DHL arbejder sammen med Volvo Trucks, om at reducere deres klimaaftryk, hvor bæredygtighed er en integreret del af virksomhedens strategi.

”Vores mål er at reducere alle logistikrelaterede emissioner til nul. Nogle af de vigtige milepæle er allerede gået i opfyldelse. I forhold til 2007 er vores koncerns CO2-effektivitet forbedret med 35 %. Vi har fortsat brug for innovative teknologiske løsninger og stærke partnerskaber på denne rejse. Jeg er overbevist om, at vores stærke samarbejde med Volvo Trucks, et af de største lastbilmærker i verden, vil hjælpe os med at nå vores ambitiøse klimamål inden for godstransport på landevej, ”siger Uwe Brinks, administrerende direktør hos DHL Freight.

Volvo Trucks fokuserer på det nødvendige skift i retning mod fossilfri transport, ved at gøre overgangen til elektrificering så problemfrit og effektivt som muligt. Dette gøres ved at overveje alle aspekter af økosystemet til elektrificering, herunder opladning, ruteplanlægning, køretøjer, service og anden support. 

”Transporterhvervet ændrer sig hurtigt, og bæredygtighed er et vigtigt konkurrenceparameter for mange af vores kunder. Vi tilbyder effektive transportløsninger, der hjælper med en hurtig
og enkel overgang til fossilfrie brændstoffer såsom elektricitet. Vi har et solidt og langvarigt samarbejde med DHL. Deres globale og brede ekspertise inden for logistik giver os mulighed
for at undersøge betingelserne for at komme videre med dette teknologiskift og tilpasse det til andre kunders behov og typer af transport, ”siger Roger Alm, præsident for Volvo Trucks.

DHL Freight driver flere forskellige bæredygtige- og fossilfrie teknologiprojekter, og har introduceret et klimafokuseret shippingkoncept i Sverige. Kunder, der bruger programmet, betaler et fast tillæg for hver pakke eller palle, der sendes, og indtægterne fra de tillæg bliver investeret i rene teknologier inden for det svenske netværk.

”Logistiksektoren står over for en kæmpe udfordring, som samtidig giver store muligheder – reduktion i CO2 ved godstransport. Samarbejdet med Volvo Trucks hjælper DHL Freight med at spille en endnu større rolle i overgangen mod bæredygtige alternativer og er endnu et vigtigt bevis for vores langsigtede strategi mod klimaneutral transport, ”forklarer Robert Zander, administrerende direktør for DHL Freight Sweden.

Allerede nu er Volvos to lastbiler FL Electric og FE Electric, der anvendes til by-distribution i serieproduktion. DHL Supply Chain tog for nylig en ny Volvo FL Electric i drift i London, og introducerede dermed den første fuldelektriske Volvo-lastbil til by-distribution i Storbritannien.

I slutningen af ​​sidste år begyndte Volvo Trucks i Nordamerika salget af VNR Electric, og i år vil vi starte salget af tunge elektriske lastbiler i Europa. 

”Vores forpligtelse er, at hele vores salg af lastbiler vil være fossilfri senest i 2040,” slutter Roger Alm.

Projekt fakta:

  • DHL/Volvo-projektet starter i første kvartal af 2021 og er en del af REEL, et initiativ, der drives af Sveriges statslige innovationsmyndighed Vinnova for at fremme overgangen til et elektrificeret godstransport.
  • Ruten går mellem Göteborg og Jönköping i Sverige, som er en afstand på 150 km.
  • Opladning sker hos DHL i Jönköping og Volvo Truck Center i Göteborg.

LINK til billeder i høj opløsning.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Claus Jensen
Product Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: claus.henrik.jensen@volvo.com
Tlf.: +45 30 50 62 05

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.