Trucks

Volvo Trucks forbedrer køreegenskaber og effektivitet på sine lette lastbiler

| 2 min. | 2 min.
Volvo Trucks’ FL- og FE lastbiler, der især anvendes til distributions- og renovationskørsel i byer samt til lettere anlægskørsel, har fået nye, opdaterede gearkasser, der forbedrer effektiviteten og giver mere jævn kørsel.
Volvo Trucks forbedrer køreegenskaber og effektivitet på sine lette lastbiler
For at forbedre og optimere kørslen i både Volvo FL og FE kan chaufføren vælge mellem tre forskellige Drive Modes: Economy, Performance og Offroad.

Volvo FL er det lille og adrætte medlem af Volvo Trucks’ modelprogram. Med sin helt nye, 8-trins gearkasse med fuldautomatisk gearskift kan der opnås brændstofbesparelser på op til 4 % bl.a. takket være de to ekstra gear i forhold til den tidligere 6-trins gearkasse.

“Med den nye 8-trins gearkasse tilbyder vi også et komplet udvalg af kraftudtag til at drive forskelligt hjælpeudstyr. Det gør Volvo FL endnu mere alsidig og perfekt til kørsel med bl.a. tippelad, saltspreder, sneplov og til mange andre lignende drift typer,” siger Kenneth Ackerberg, produktchef for Volvo FL og FE. 

Når det gælder de større Volvo FE-lastbiler, udrustes de fremover med den samme opdaterede I-Shift-gearkasse, som anvendes i Volvo Trucks’ tungere lastbilmodeller, hvilket gør gearskiftene op til 30 % hurtigere.

En væsentlig forbedring af køreegenskaberne opnås gennem den nye måde, hvorpå I-Shift gearkassen samarbejder med motoren. Opdateringen inkluderer bl.a. hurtigere koblingsaktivering, der resulterer i en kortere afbrydelse af trækkraften under gearskiftet. Det gør også gearskiftene blødere og giver en mere harmonisk køreoplevelse.

”Hurtigere gearskift gør det muligt at optimere gearvalget mere effektivt. At køre i byer og i tæt trafik med hyppige starter og stop medfører mange gearskift, så forbedringerne vil være meget mærkbare og helt sikkert blive værdsat af chaufførerne,” fortsætter Kenneth Ackerberg.

Tre forskellige Drive Modes for optimering af kørslen
For at forbedre og optimere kørslen i både Volvo FL og FE kan chaufføren vælge mellem tre forskellige Drive Modes: Economy, Performance og Offroad. De forskellige Drive Modes vælges ved at trykke på en knap på instrumentpanelet, og det valgte Drive Mode vises derefter på instrumentpanelet.

“For at gøre det så nemt som muligt at spare brændstof, starter lastbilen altid i Economy Mode og giver mulighed for I-Roll både ved kørsel med aktiveret Cruise Control og uden. Performance Mode er dog nemt at vælge med et enkelt klik. Vi har også tilføjet Offroad Mode som en mulighed, da Volvo FL og FE også er velegnede til lettere anlægskørsel,” fastslår Kenneth Ackerberg.

Offroad Mode tilbyder forbedret ydeevne ved lave hastigheder for at gøre kørslen mere sikker, give bedre kontrol samt en mindre stressende køreoplevelse på dårligt underlag.

LINK til billeder i høj opløsning.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Claus Jensen
Product Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: claus.henrik.jensen@volvo.com
Tlf.: +45 30 50 62 05

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.