Trucks

Volvo Trucks øger skiftehastigheden i I-Shift gearkassen med op til 30 %

| 2 min. | 2 min.
Volvo Trucks' intelligente og automatiserede I-Shift gearskiftesystem er nu blevet endnu hurtigere end tidligere. Den hurtigere respons giver større smidighed og forbedrede køreegenskaber ved kørsel med både dieselmotorer og fuldelektriske drivliner.
Volvo Trucks øger skiftehastigheden i I-Shift gearkassen med op til 30 %
Disse seneste fremskridt med op til 30 % hurtigere gearskift er yderligere bevis på Volvos kontinuerlige forbedringstiltag for at forbedre køreegenskaber overalt.

Den betydelige forbedring af køreegenskaberne, som gælder for drivliner på alle emissions-niveauer, opnås ved hjælp af et opdateret og forbedret samarbejde mellem motoren og I-Shift-gearkassen. Opdateringen omfatter bl.a. hurtigere aktivering af koblingen, hvilket resulterer i en kortere afbrydelse af drejningsmomentet end tidligere. Det gør også gearskiftet blødere, hvilket igen fører til en mere harmonisk køreoplevelse.

- Hurtigere gearskift gør det muligt at optimere gearvalget endnu mere effektivt. Og jo flere gearskift, der kræves på grund af belastning, terræn og vejens forløb, jo mere vil forbedringerne blive værdsat af chaufføren. Med op til 30 % hurtigere gearskifte, som I-Shift nu gør muligt, vil chauffører helt sikkert opleve en meget positiv forskel, fastslår Pär Bergstrand, Heavy Duty Transmission Manager på Volvo Trucks.

De hurtigere gearskift opnås takket være flere vigtige forbedringer. For det første leverer opdaterede sensorer nu endnu mere nøjagtige data til gearkassens styreenhed, som desuden er opdateret med ny software og en hurtigere og kraftigere mikroprocessor. For det andet gør en ekstra skive i gearkassebremsen, at den reagerer hurtigere op til et gearskift, så det kan udføres tidligere. Endelig er mængden af nødvendig trykluft til at udføre gearskiftene også reduceret i forskellige aktiveringssystemer ved f.eks. skiftegafler, kobling og gearkassebremse, for yderligere at kunne udføre hurtigere gearskift.

Da I-Shift blev introduceret allerede i 2001, var det den første automatiserede transmission nogensinde, der var udviklet specifikt til tunge lastbiler. Den har evnen til at samarbejde med hele drivlinen, da transmissionssystemet er skræddersyet til motoren og køretøjets øvrige komponenter allerede i udviklingsfasen. Det bidrager desuden til et lavere brændstofforbrug – og derved reduceret miljøbelastning, lige som det fremmer sikkerheden og andre vigtige fordele, herunder reduceret støjniveau, færre vibrationer og mindre fysisk belastning på chaufføren.

Disse seneste fremskridt med op til 30 % hurtigere gearskift er yderligere bevis på Volvos kontinuerlige forbedringstiltag for at forbedre køreegenskaber overalt.

- Med introduktionen af de mange forbedringer og nye varianter gennem årene har I-Shift haft en enestående evne til at følge med tiden og løse flere og mere avancerede opgaver på effektive måder. Det betyder ikke kun at levere høj ydeevne og lavt brændstofforbrug men også at levere enestående køreegenskaber og komfort til gavn for chaufførerne, tilføjer Pär Bergstrand.

I dag er alle tunge Volvo-lastbiler konstrueret med I-Shift som standard. Siden introduktionen er mere end en million lastbiler blevet leveret med denne unikke Volvos-teknologi.

LINK til billeder i høj opløsning.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Claus Jensen
Product Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: claus.henrik.jensen@volvo.com
Tlf.: +45 30 50 62 05

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.