Trucks

DHL og Volvo Trucks indleder Zero Emissions samarbejde med ordre på op til 44 elektriske lastbiler

| 3 min | 4 min
Volvo Trucks og Deutsche Post DHL Group har underskrevet en samarbejdsaftale for at fremskynde skiftet til Zero Emissions-køretøjer ved at indsætte i alt 44 nye fuldelektriske Volvo-lastbiler på europæiske ruter.
DHL og Volvo Trucks indleder Zero Emissions samarbejde med ordre på op til 44 elektriske lastbiler
En vigtig faktor for DHL's beslutning om at fremskynde overgangen til Zero Emissions-køretøjer bygger på de positive erfaringer, virksomheden har med at bruge en elektrisk Volvo-lastbil i London siden november 2020 - med CO2-fri leveringer til West End shopping distriktet. Køretøjet var den allerførste fuldelektriske kommercielle tunge lastbil, der blev indsat til citylogistik i Storbritannien.

Den påtænkte ordre omfatter 40 elektriske lastbiler af modellerne Volvo FE og Volvo FL, der skal bruges til pakkeleverancer i byerne. Elektriske lastbiler til regional kørsel indgår også i ordren, og DHL har besluttet at indsætte fire Volvo FM Electric på længere ruter i Storbritannien.

De første lastbiler er allerede bestilt, seks af DHL Parcel UK og to af DHL Freight. Dette vil resultere i årlige CO2-reduktioner på næsten 600 tons og næsten 225.000 liter diesel for Deutsche Post DHL Group.

- Vi er forpligtet til at imødekomme vores kunders stigende efterspørgsel efter grønne og bæredygtige løsninger og nå vores langsigtede mål om helt CO2-fri logistikløsninger i 2050. Som logistikserviceudbyder er omstillingen af vores køretøjsflåde en vigtig løftestang til at hjælpe os med at undgå CO2-emissioner også på farten. Flere af vores divisioner vil således drage nytte af denne aftale med Volvo Trucks, forklarer Pablo Ciano, Executive Vice President for Corporate Development hos Deutsche Post DHL Group.

En vigtig faktor for DHL's beslutning om at fremskynde overgangen til Zero Emissions-køretøjer bygger på de positive erfaringer, virksomheden har med at bruge en elektrisk Volvo-lastbil i London siden november 2020 - med CO2-fri leveringer til West End shopping distriktet. Køretøjet var den allerførste fuldelektriske kommercielle tunge lastbil, der blev indsat til citylogistik i Storbritannien.

- DHL er en vigtig global logistikserviceleverandør, der har forpligtet sig til at reducere sin påvirkning af klimaforandringerne. Sammen kan vi gøre en forskel til det bedre, og jeg er stolt over, at vi i partnerskabets ånd samarbejder med henblik på at nå vores videnskabsbaserede mål for at reducere klimaforandringerne, siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

Samarbejdet involverer overtagelse af nye Volvo-teknologier og fælles udviklingsaktiviteter inden for elektrificering af køretøjer. Aftalen omfatter også en analyse foretaget af Volvo Trucks af DHL’s transportaktiviteter med det mål at sikre en vellykket implementering af skræddersyede elektriske transportløsninger.

Volvo Trucks er førende på markedet for fuldelektriske tunge lastbiler i Europa med en markedsandel på 42 % alene i 2021. Allerede i 2019 startede Volvo Trucks som en af de allerførste producenter af tunge lastbiler serieproduktion af fuldelektriske lastbiler og har siden leveret elektriske lastbiler til en lang række kunder i Europa, Nordamerika og Australien.

LINK til billeder i høj opløsning

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Sanne Rindholm
Marketing- og kommunikationsansvarlig
E-mail: sanne.rindholm@volvo.com

Tlf.: +45 61 82 78 84

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.