Trucks

Volvo Danmark A/S og Titan Lastvogne A/S samler kræfterne i én stærk motor.

| 2 min | 2 min
Volvo Danmark A/S og Titan Lastvogne A/S samler nu kræfterne i én og samme motor for at skabe en endnu stærkere kundeoplevelse i fremtiden. En sammenlægning, der i dag er blevet godkendt af Konkurrencerådet.
Volvo Danmark A/S og Titan Lastvogne A/S samler kræfterne i én stærk motor
Med sammenlægningen er det vores ambition at samle og udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at stå godt rustet til fremtiden, så vi fortsat kan levere en nærværende og topprofessionel kundeoplevelse. Samtidig bliver der bedre mulighed for at investere i vores medarbejderes udvikling og trivsel, så vi i fremtiden står endnu stærkere sammen for hinanden og vores kunder.

Volvo Danmark A/S og Titan Lastvogne A/S samler kræfterne i én stærk motor.

Volvo Danmark A/S og Titan Lastvogne A/S samler nu kræfterne i én og samme motor for at skabe en endnu stærkere kundeoplevelse i fremtiden. En sammenlægning, der i dag er blevet godkendt af Konkurrencerådet.

Med sammenlægningen er det vores ambition at samle og udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at stå godt rustet til fremtiden, så vi fortsat kan levere en nærværende og topprofessionel kundeoplevelse. Samtidig bliver der bedre mulighed for at investere i vores medarbejderes udvikling og trivsel, så vi i fremtiden står endnu stærkere sammen for hinanden og vores kunder. 

Om sammenlægningen med Titan Lastvogne A/S udtaler CEO for Volvo Danmark A/S Peter Ericson: ”Vi er utrolig glade for, at handlen nu er godkendt. Først og fremmest glæder vi os til at byde Titan medarbejdere velkommen i Volvo Truck Center. Det er i høj grad deres viden og erfaring vi investerer i. Sammen deler vi passionen for at holde vores kunder godt kørende, og nu samler vi kræfterne for at levere en endnu bedre kundeservice, nu og i fremtiden, hvor bl.a. den grønne, digitale og tekniske omstilling stiller nye krav til vores kompetencer. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke direktør Jens Juel Jeppesen i Titan Lastvogne for det mangeårige gode samarbejde, og ønske ham al held og lykke fremover.”

Om salget af Titan Lastvogne udtaler ejer Jens Juel Jeppesen: ”Kvalitet og kundeforståelse har været en væsentlig del af Titans succes som jeg med stolthed ser tilbage på. Jeg er sikker på, at vores kompetente og engagerede medarbejdere vil bidrage stærkt til det fremtidige Volvo Truck Center.” 

Indledningsvis vil Volvo Truck Center og Titan Lastvogne fortsætte med at operere som i dag. Kunder og leverandører vil fortsat møde de samme kontaktpersoner, og fortsat kunne komme på de nuværende lokationer. Arbejdet med at integrere de to virksomheder starter nu og vil fortsætte ind i 2023. Vi ser frem til at gøre vores kundeoplevelse endnu stærkere under ét samlet Volvo Truck Center fra årsskiftet, hvor handlen formelt går igennem.

 

FAKTA:

Sammenlægningen omfatter Volvo Trucks & Buses og Renault Trucks salgs- og eftermarkedsaktiviteter, inklusive medarbejdere fra de 4 lokationer i Ringsted, Solrød, Holbæk og Nr. Alslev. Volvo Trucks og Renault Trucks repræsentationen vil fortsætte i Volvo Truck Center regi fra de fire nuværende Titan Lastvogne lokationer.

LINK til billede 1
LINK til billede 2

 

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Jeanita Sørensen
Retail Development Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: Jeanita.sorensen@volvo.com
Tlf.: +45 61 82 78 81

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.