IKEA er en stor transportkøber med mere end to millioner forsendelser på verdensplan årligt. For at nå sit strategiske klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser fra produkttransport med 70 % pr. forsendelse*, er elektrificering af tunge køretøjer afgørende. Elektrificering af transport er en af løsningerne til at fjerne den grundlæggende årsag til klimaændringer.
Nu er IKEA Industry, Volvo Trucks og Raben Group gået sammen i Polen for at indsætte zero emission-lastbiler i form af Volvo FM Electric. De vil blive brugt til at håndtere de interne varestrømme mellem to af IKEAs produktionsanlæg beliggende 14 km fra hinanden i hhv. Zbąszynek og Babimost i det vestlige Polen.
Lastbilerne vil blive opladet på IKEA Industrys produktionsfaciliteter ved hjælp af bæredygtigt produceret strøm fra en ekstern kilde. Den første elektriske lastbil starter i løbet af efteråret, og planen er at udvide flåden baseret på erfaringerne fra pilotprojektet.
“Vi er glade for at kunne annoncere dette samarbejde, som har til formål at fremskynde vores skift til mere bæredygtig vejtransport. Dette projekt sætter os i stand til at udforske og lære om udfordringerne og mulighederne i implementeringen af elektrificeret transport i stor skala og dens indbyrdes afhængighed i et større transportnetværk”, siger Małgorzata Dobies-Turulska, adm. dir. for IKEA Industry Zbąszynek.
”Vi er glade for at arbejde sammen med IKEA og Raben Group for mere bæredygtige lastbiltransporter. Lige som Volvo har IKEA og Raben begge ambitiøse klimamål. Dette projekt vil give os værdifulde erfaringer og udgør et godt grundlag for et udvidet samarbejde i fremtiden”, siger Robert Grozdanovski, Senior Vice President for Volvo Trucks, Europe, Central East & East.
“For Raben Group er dette projekt det første skridt i processen med at opnå en zero emission-lastbilflåde, der kører mod de ambitiøse planer for CO2-reduktion, der for nylig er godkendt af eksperter inden for Science Based Targets-initiativet (SBTi). Dette er også et vigtigt projekt for hele processem for lastbiltransporter. Vi er en af de første logistikvirksomheder i Europa, der påtager os denne ambitiøse udfordring med at sætte en elektrisk lastbil med en 24-tons trailer i drift”, siger Piotr Banasiak, adm. dir. hos Raben Transport.
Som en af de allerførste lastbilmærker indledte Volvo Trucks serieproduktion af elektriske lastbiler allerede i 2019. I dag har virksomheden seks elektriske lastbilmodeller i serieproduktion globalt - det bredeste udvalg af elektriske lastbiler i branchen. Volvo Trucks’ mål er, at halvdelen af dets samlede salg af lastbiler skal være elektrificeret i 2030.
*Sammenlignet med 2017 som udgangspunkt (dog undtaget “last mile”-leverancer til slutkunderne).
Om IKEA Industry
IKEA Industry er en integreret del af IKEA Supply og IKEAs interne produktionsfaciliteter. Med sine 22 fabrikker i otte lande er IKEA Industry verdens største producent af træmøbler og beskæftiger ca. 17.500 medarbejdere.
Om Raben Group
Raben Group er en logistikudbyder, som tilbyder omfattende TFL-tjenester: kontraktlogistik, landevejsnetværk (indenrigs, internationalt og Øst), Fresh Logistics, FTL & intermodal transport, sø- og luftfragt. Virksomheden har mere end 160 egne afdelinger i 15 europæiske lande, og hver dag sender Raben Group over 9.000 lastbiler ud på vejene.
Link til billeder i høj opløsning
Sanne Rindholm
Marketing- og kommunikationsansvarlig
E-mail: sanne.rindholm@volvo.com
Tlf.: +45 61 82 78 84
Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.