Trucks

Volvo tilbyder nu elektriske lastbiler til entreprenørkørsel

| 3 min | 3 min
Volvo Trucks har udviklet en serie af tunge elektriske lastbiler som lange chassiser, der er skræddersyet til bygge- og anlægssektoren. Ved at bruge elektriske lastbiler kan virksomheder nu imødekomme den stigende efterspørgsel efter transportløsninger med lavere støjniveau og nul udstødningsemissioner på og omkring byggepladser.
Volvo tilbyder elektriske lastbiler til entreprenørkørsel
Behovet for elektrificeret transport i bygge- og anlægsbranchen stiger

Efterspørgslen efter elektrificeret transport i bygge- og anlægssektoren er stigende med nul-emissionszoner i byerne og byggevirksomhedernes behov for at opfylde sine klimamål som de primære drivkræfter.

Volvo Trucks har derfor udviklet kraftige elektriske lastbiler som langt chassis, der gør det muligt for bygherrer og leverandører til byggeriet at skifte til mere bæredygtig transport. Konventionelle lastbiler som langt chassis med kraftige opbygninger som tippelad, betonmixere og kraner tilbydes nu i elektriske versioner.

“Mange entreprenørlastbiler kører ofte forholdsvis korte afstande og ofte i pendulfart f.eks. med levering af materialer til byggepladser. Det gør dem meget velegnede til elektrificering, og vores elektriske lastbiler som langt chassis kan skræddersyes til at klare mange af disse opgaver. Det betyder, at vores kunder i bygge- og anlægssektoren nu kan få de samme lastbiler, som de bruger i dag, men i elektriske udgaver. Det giver dem forbedret manøvredygtighed, reducerede støjniveauer og nul udstødningsemissioner,” forklarer Jessica Sandström, Global Product Manager hos Volvo Trucks.

Specificeret til øget nyttelast og produktivitet
De nye elektriske lastbiler som langt chassis kan specificeres fleksibelt takket være en række forskellige førerhus- og batterimuligheder og et bredt udvalg af akselkonfigurationer. Dette åbner igen for et bredere udvalg af chassismuligheder f.eks. med kortere akselafstande på helt ned til 3.900 mm., hvilket igen skaber fleksibilitet ved tilpasningen af lastbilen til at klare en lang række forskellige kørselsopgaver i bygge- og anlægssektoren.

Kunderne kan vælge batteripakker fra seks batterier og ned til to, så lastbilen matcher deres specifikke krav til rækkevidde og nyttelast. De nye elektriske lastbiler med langt chassis har en batterikapacitet fra 180 til 540 kWh.

”Når det kommer til batterikapacitet, kan de specificeres til at matche de faktiske kørselsopgaver og ruter. Ved at undgå flere batterier på lastbilen end nødvendigt kan nyttelasten og dermed produktiviteten øges,” fortsætter Jessica Sandström.

Tre typer kraftudtag
Muligheden for at vælge mellem tre forskellige typer kraftudtag på de elektriske lastbiler som langt chassis gør det lettere at integrere forskellige typer opbygninger: Elektrisk drevet e-kraftudtag, gearkassedrevet kraftudtag samt el-mekanisk kraftudtag.

Både det el-mekaniske og gearkassedrevne kraftudtag giver gode muligheder for at optimere energiforbruget og reducere støjniveauet.

Volvo Trucks er den eneste globale lastbilproducent med et komplet udvalg af elektriske lastbiler i serieproduktion allerede i dag. Selskabets mål er, at halvdelen af det globale salg af nye Volvo-lastbiler skal være elektriske senest i 2030.

 

Volvo FM Electric og FMX Electric som langt chassis til forskellige typer kørselsopgaver kan specificeres som følger::

 

Lanceret til salg i december 2022 med produktionsstart i marts 2023:

Max effekt: 490 kW

Drivenhed: 3 elektriske motorer

Batteri: 450-540 kWh, 5-6 batteripakker

Førerhus: med sovekabine, med højt tag, med ekstra højt tag og sovekabine

Akselafstand: 4.300-6.700 mm.

Akselkonfigurationer: 4x2R, 6x2R, 6x4R, 8x2R, and 8x4R

Kraftudtag: Elektrisk e-kraftudtag, gearkassedrevet kraftudtag samt el-mekanisk kraftudtag

 

Lanceret til salg i februar 2023 med produktionsstart i maj 2023:

Max. effekt: 330 kW

Drivenhed: 2 elektriske motorer

Batteri: 360 kWh, 4 batteripakker

Førerhus: Kort dagførerhus

Akselafstand: 3.900-6.700 mm.

 

Lanceres til salg i juni 2023 med produktionsstart i september 2023:

Batteri: 180-270 kWh, 2-3 batteripakker

 

LINK til billeder i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Joakim Nilsson
Forretningsudviklingschef - Zero Emissions
E-mail: joakim.jn.nilsson@volvo.com 
Telefon: 61 82 78 98

 

Jan Hjørne-Larsen
Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 12 lande verden over. I 2023 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.