Trucks

Gennembrud for hurtigladning af elektriske lastbiler – Volvo Trucks lancerer ny ladeservice

| 3 min
Et landsdækkende netværk af offentlige hurtigladere til tunge el-lastbiler åbner i den kommende tid i Sverige. Elektriciteten til ladenetværket er baseret på vedvarende energi. En ny service fra Volvo Trucks gør det nemt for vognmænd at finde og få adgang til ladestanderne.
Mand der oplader en elektrisk Volvo lastbil
En ny service fra Volvo Trucks gør det nemt for vognmænd at finde og få adgang til ladestanderne.

Et landsdækkende netværk til hurtig opladning af el-lastbiler er en central del af overgangen til mere bæredygtig tung transport. I Sverige planlægges det, at ca. 130 ladestandere i alt skal åbne i 2023 og 2024. De enkelte ladestationer drives af flere forskellige virksomheder, og Volvo Trucks er en af de involverede partnere.

 

Volvo Trucks lancerer desuden en ny service, der gør det nemt for vognmænd at finde og få adgang til ladestanderne. Servicen vil først blive lanceret i Sverige*), mens andre markeder i Europa og andre dele af verden følger efter.

 

“Dette er et reelt gennembrud for elektrificeringen af tung transport. Vores kunder vil være i stand til at få adgang til offentlige hurtigladere rundt om i Sverige, og dermed bliver det nemmere end nogensinde at køre elektrisk,” siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

 

Den nye service er åben for alle lastbilmærker og viser vej til alle ladestandere, der er egnede til tunge køretøjer, uanset hvem der betjener dem. Brugeren kan betale for opladning via den nye platform, og i den nærmeste fremtid vil det også være muligt at reservere plads ved ladestanderne.

 

“Kunderne vil kunne få pålidelig information om, hvor de kan finde ladestandere til tunge el-lastbiler, og de kan være sikre på, at de betaler en fair markedspris uden skjulte gebyrer. Med bedre muligheder for at planlægge lastbilens rute samt et minimum af administration er jeg overbevist om, at dette er et vigtigt skridt i retning af at gøre el-lastbiler endnu mere populære blandt flådeejere,” fastslår Roger Alm.

 

Volvo Trucks arbejder tæt sammen med ladestationsoperatører over hele verden for at udvide ladenetværket og servicen så problemfrit og hurtigt som muligt.

 

Volvo Trucks, der er en integreret del af Volvo Group, bygger også ladeinfrastruktur via Milence. Det er et joint venture dannet med Daimler Truck og Traton Group. Partnerskabet vil resultere i installation og drift af mindst 1.700 højtydende grønne energiladepunkter på og tæt ved europæiske motorveje samt ved logistikcentre over hele Europa. Infrastrukturen vil tilbyde opladning til alle tunge el-køretøjer uanset mærke.

 

Sådan fungerer Volvo Trucks' ladeservice:

 

• Ladeservicen er en del af Volvo Connect, der er Volvo Trucks’ grænseflade til digitale tjenester.

• Kunden kan finde og betale for opladningen via Volvo Connect og en mobilapp. Et digitalt kort viser ladestationernes placering, og om de er tilgængelige. I den nærmeste fremtid vil det være muligt at reservere plads ved ladestanderne.

• Ved ankomst til en ladestander bruger kunden et kort eller en mobilapp til identifikation og til at starte opladningen.

• Kunden modtager én samlet faktura.

 

*) Volvos ladeservice vil i første bølge give problemfri adgang til de 31 ladestandere, der drives af OKQ8 og Öresundskraft. De ladestandere, der drives af OKQ8, vil blive forsynet med elektricitet fra vedvarende kilder, mens ladestanderne, som drives af Öresundskraft, vil blive forsynet med fossilfri elektricitet.


LINK til billeder i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Trucks
Helena Lind
Media Relations Director
E-mail: helena.lind@volvo.com
Telefon: +45 31 323 62 57

 

Volvo Danmark A/S
Jan Hjørne-Larsen
Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: +45 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2022 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.