Trucks

Mere kraft og moment i Volvo FL

| 3 min. | 3 min.
Volvo Trucks tilbyder nu sin mellemtunge Volvo FL lastbilmodel med en kraftigere motor på 320 hk, der gør det muligt at anvende den til endnu mere krævende kørselsopgaver
Mere kraft og moment i Volvo FL
Den nye 320 hk motor gør Volvo FL til et godt valg til krævende opgaver som brandslukning, redningsaktioner og entreprenøropgaver

Volvo FL er Volvos mellemtunge lastbil med en totalvægt på op til 19 tons. Den er allerede tilgængelig med mange forskellige førerhus- og chassisvarianter, og med en ny motorvariant på 320 hk er Volvo FL blevet endnu mere alsidig. Dermed er FL også blevet et endnu mere attraktivt valg til krævende opgaver som bl.a. redningskøretøj for brandslukning og bjergning samt entreprenørkørsel.

 

“FL-modellen er allerede meget populær takket være dens alsidighed til forskellige kørselsopgaver i byen. Nu gør vi den endnu mere attraktiv ved hjælp af den nye, stærkere motor, som giver chaufføren yderligere drejningsmoment til rådighed, når det er nødvendigt. Det betyder, at den også effektivt kan anvendes med opbygninger som bl.a. store pumper og kraner på redningskøretøjer,” siger Kenneth Ackerberg, produktchef hos Volvo Trucks.

 

Den nye 320 hk-motor byder også på fordele til regionale distributionsopgaver, hvor der kan være brug for flere hestekræfter på grund af krævende topografi. Ved at kombinere den kraftigere motor med den 8-trins automatiske gearkasse, der er udviklet til at klare drejningsmomenter på op til 1.200 Nm, kan chaufføren vælge køreprogram med fokus på økonomi eller ydeevne efter eget valg.

 

De vigtigste fordele ved Volvo FL omfatter rummelige førerhuse, fremragende udsyn og fuldautomatiske transmissioner. Det effektive forbrændings- og udstødningsfiltersystem med SCR (Selective Catalytic Reduction) og DPF (Diesel Particulate Filter) bidrager til lavt brændstofforbrug, lange serviceintervaller og meget lave emissioner.

 

Både D8K320- (fra december i år) og D5K240-motorerne er tilgængelige i versioner til kørsel på ren biodiesel (B100). Den 6-cylindrede 8-liters motor er velegnet til Volvo FL med totalvægt mellem 12 og 19 tons og den 4-cylindrede 5-liters motor mellem 10 og 16 tons.

 

Fakta om Volvo FL:

Motor: 4-cyl. D5K med 210 eller 240 hk, 6-cyl. D8K med 250, 280 eller 320 hk

Max. drejningsmoment: op til 1.200 Nm

Max. totalvægt: Fra 10 til 19 tons

Max. vogntogsvægt: Op til 36 tons

Gearkasse: 8AP1200

Akselkonfiguration: 4x2 eller 4x4

Akselafstand: Fra 3.250 til 6.800 mm

 

 LINK til billeder i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Jan Hjørne-Larsen

Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2022 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.