Trucks

Volvo indleder serieproduktion af elektriske lastbiler i Gent

| 2 min | 3 min
Volvo Trucks øger produktionen af elektriske lastbiler og indleder nu serieproduktion af tunge elektriske lastbiler på sin fabrik i Gent i Belgien. Det betyder, at elektriske Volvo-lastbiler nu produceres på fire fabrikker – tre i Europa og en i USA.
Volvo indleder serieproduktion af elektriske lastbiler i Gent
Volvo indleder serieproduktion af elektriske lastbiler i Gent

“Jeg er begejstret! Fabrikken i Gent er den største i vores produktionsystem, så dette er en meget vigtig milepæl. Nu kan endnu flere transportvirksomheder køre elektrisk med Volvo,” siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

 

Tre forskellige elektriske modeller vil blive bygget i Gent – Volvo FH, Volvo FM og Volvo FMX Electric. Disse lastbiler kan køre med en vogntogsvægt på op til 44 tons* og kan skræddersys til en lang række forskellige transportbehov.

 

“Vores lastbiler er meget eftertragtede for deres enestående kvalitet, sikkerhed, design og chaufførkomfort. Det glæder mig meget, at vores kunder kan få alle disse fordele og samtidig udføre godstransport uden at udlede CO2,” fortsætter Roger Alm.

 

Fabrikken i Gent er Volvo Trucks’ største produktionsanlæg med en årlig kapacitet på ca. 45.000 lastbiler. De elektriske lastbiler monteres på samme platform og produktionslinje som de diesel- og gasdrevne lastbiler i et set-up i produktionen, der giver fabrikken en høj fleksibilitet, når det gælder håndtering af forskellige varianter og krav. Batteripakkerne kommer fra den nyåbnede batterimonteringsfabrik i Gent lige ved siden af produktionslinjen.

 

Først med el-lastbiler

Gent er den fjerde Volvo Trucks-fabrik, der producerer batterielektriske lastbiler. Først var Blainville i Frankrig, hvor Volvo begyndte at bygge elektriske lastbiler til renovationskørsel og bydistribution allerede i 2019. Et år senere startede Volvo-fabrikken i New River Valley i USA serieproduktion af VNR Electric, der er udviklet til regional distributionskørsel. Derefter blev en vigtig milepæl nået i fjor, da Volvo Trucks som den første globale lastbilproducent satte sine tungeste lastbilmodeller i serieproduktion på Tuve-fabrikken i Sverige.

 

Indtil videre har Volvo Trucks modtaget ordrer, herunder hensigtserklæringer om at købe, på ca. 6.000 elektriske lastbiler i 42 lande fordelt på seks kontinenter.

 

“For blot nogle få år siden troede mange, at det var umuligt at elektrificere tung lastbiltransport. Men vi besluttede tidligt, at elektrificering er vores vigtigste vej til at opnå nul-emissioner. Nu kan vi tilbyde et brancheførende udvalg af skræddersyede elektriske lastbiler til erhvervstransport over hele verden,” fastslår Roger Alm.

 

“Men for at opnå det store skift til elektrificeret transport, er regeringerne nødt til at handle nu og tilbyde incitamentsprogrammer for de vognmænd og transportvirksomheder, der investerer i den nye teknologi. Samtidig skal de øge kapaciteten i el-nettet og også indføre CO2-afgifter for at gøre bæredygtig transport mere konkurrencedygtig”.

 

*Vogntogsvægt (GCW, Gross Combination Weight)

 

LINK til billeder i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Joakim Nilsson
Forretningsudviklingschef - Zero Emissions
E-mail: joakim.jn.nilsson@volvo.com 
Telefon: 61 82 78 98

 

Jan Hjørne-Larsen
Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 12 lande verden over. I 2023 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.