Volvo Trucks' nye Charging Management-tjeneste giver transportvirksomheder mulighed for effektivt at styre opladning af egne elektriske lastbiler på hjemmeadressen. Tjenesten bidrager til øget produktivitet og oppetid ved dels at sikre, at lastbilerne i en flåde er tilstrækkeligt opladet til den planlagte drift, og dels ved at reducere antallet af ikke-planlagte opladninger.
På platformen kan transportvirksomheden oprette ladeplaner, som bestemmer, hvornår køretøjerne forventes at påbegynde opladningen samt hvornår de forventes at være fuldt opladede. Afvigelser fra planen meddeles til brugeren for at undgå lavt batteriniveau. Tjenesten giver et visuelt overblik over lastbilernes ladeproces med visning af batteriniveau og -status. Rapporter om opladninger af køretøjer samt status på laderne er tilgængelige for yderligere opfølgning.
”Opladning er et nøgleområde, når man kører med elektriske lastbiler. Som transportvirksomhed vil man gerne sikre sig, at ens lastbiler er opladet og klar til den planlagte kørsel, når det er tid til at påbegynde næste transportopgave. Det er også vigtigt at følge op på opladningsprocessen for at se, om der er afvigelser fra det planlagte. Denne tjeneste hjælper transportvirksomhederne med netop dette,” siger Johan Östberg, der er ansvarlig af Electromobility-tjenesten hos Volvo Trucks.
Sidste år lancerede Volvo Trucks sin Volvo Open Charge-tjeneste, der er udviklet til at gøre opladning undervejs på transportermed elektriske lastbiler mere forudsigelige og pålidelige. Volvo Open Charge hjælper transportvirksomheder med at finde og få adgang til offentlige ladestationer. Det er muligt at betale for opladning via tjenesten på de ladestationer, hvor Volvo har indgået et partnerskab.
Inden for den nærmeste fremtid vil det være muligt at booke opladning via tjenesten, hvilket vil give transportvirksomheder mulighed for at optimere planlægningen af deres opladninger og transporter. Volvo Open Charge-tjenesten er allerede blevet lanceret i Sverige og Holland, og andre lande i Europa og andre dele af verden vil følge efter.
Charging Management og Volvo Open Charge er begge en del af Volvo Connect, der er Volvo Trucks' grænseflade for digitale tjenester til alle kunder.
Find ud af mere om Volvo Connect
LINK til billeder i høj opløsning