DSV, der er en global leder inden for transport og logistik, bevæger sig hurtigt mod en mere bæredygtig fremtid inden for landevejstransport. Hver dag transporterer tusindvis af lastbiler gods for virksomhedens kunder over hele verden, og et stigende antal af disse lastbiler vil blive elektriske eller køre på bæredygtige brændstoffer i de kommende år.
Nu er DSV og dets underleverandører af transportydelser sammen med Volvo Trucks blevet enige om at planlægge indsættelsen af 300 emissionsfrie, elektriske lastbiler i DSV´s transportaktiviteter i Europa. Det sker som led i virksomhedens plan om at indsætte over 2.000 elektriske lastbiler i sin flåde inden 2030. Med ordren vil DSV råde over en af de største flåder af tunge elektriske lastbiler i transportbranchen i Europa.
Aftalen omfatter også 500 Volvo-lastbiler med meget brændstofeffektive drivliner til kørsel på diesel og gas. Samtlige lastbiler skal efter planen leveres mellem 2024 og 2026.
”Jeg er meget stolt over at kunne forstærke vores partnerskab med DSV. Samarbejde og et stærkt engagement i virkelig at gøre en forskel er afgørende for at gøre bæredygtig landevejstransport og store CO2-reduktioner til virkelighed. Denne ordre er et bevis på DSVs tillid til vores virksomhed og viser, at transport med 0-emissionskøretøjer er en levedygtig løsning her og nu,” siger Roger Alm, præsident og CEO for Volvo Trucks.
”Samarbejde på tværs af sektorer er nøglen til at bekæmpe klimaforandringerne, og vi er glade for at udvide vores partnerskab med Volvo Trucks i vores fælles indsats for at reducere CO2-udledningen i transportbranchen. Som global leder inden for transport og logistik skal vi forsøge at holde os på forkant med den grønne omstilling, og denne aftale er et fantastisk eksempel på, hvordan nye teknologier kan bringes på markedet i stor skala for at gøre dem mere tilgængelige for vores kunder. Aftalen med Volvo Trucks er et vigtigt skridt i retning af at opnå en mere bæredygtig fremtid for lastbiltransport,” siger Søren Schmidt, CEO for DSV Road.
De nye lastbiler, som Volvo Trucks skal levere til DSV, vil omfatte den nye Volvo FH Aero Electric, som har forbedret aerodynamik, hvilket gør dem endnu mere energieffektive.
DSV er den største godstransportør for Volvo-koncernen, og virksomheden råder allerede over elektriske Volvo-lastbiler i sin flåde. Disse lastbiler er i drift i Sverige og Danmark, og DSV har etableret ladeinfrastruktur, der forsynes med elektricitet fra solpaneler, ved sine distributionscentre i begge lande.
Både DSV og Volvo Group er engageret i Science-Based Targets Initiative, der driver en ambitiøs klimaindsats i den private sektor i overensstemmelse med målene i Paris-aftalen.
Siden 2019 har Volvo Trucks leveret mere end 3.800 elektriske lastbiler til kunder i 46 lande rundt om i verden. Volvo tilbyder i øjeblikket branchens bredeste produktprogram med otte fuld-elektriske modeller, der opfylder behovene inden for en lang række anvendelsesområder - fra distributions- og renovationskørsel i byområder til regional transport og entreprenørkørsel. Indtil videre har Volvos elektriske lastbiler tilbagelagt mere end 90 mio. kilometer eller mere end 2.200 omgange rundt om jorden i normal drift.
LINK til billeder i høj opløsning
Volvo Trucks
Helena Lind
Media Relations Director
E-mail: helena.lind@volvo.com
Telefon: +45 31 323 62 57
Volvo Danmark A/S
Jan Hjørne-Larsen
Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: +45 22 37 26 94
Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2022 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.