Trucks

Volvo introducerer ny lastbilmodel udelukkende på el – Volvo FM Low Entry optimeret til en renere og sikrere transport i bymiljøet

| 3 min | 3 min
Volvo lancerer sin første lastbilmodel nogensinde, som udelukkende er udviklet med elektrisk motor. Med kapacitet til tung last og fremragende udsyn til chaufføren er FM Low Entry en elektrisk lastbil, som er optimeret til sikker og effektiv kørsel i byområder.
Volvo introducerer ny lastbilmodel udelukkende på el – Volvo FM Low Entry optimeret til en renere og sikrere transport i bymiljøet
Volvo Trucks’ seneste tilføjelse til modelprogrammet inden for elektriske lastbiler– Volvo FM Low Entry en elektrisk lastbil, som er optimeret til sikker og effektiv kørsel i byområder.

Efterhånden som flere og flere byer tager skridet til at forbedre deres bymiljøer ved at reducere emissionsniveauerne, er efterspørgslen hastigt stigende efter emissionsfrie lastbiler, der kan opfylde disse nye kundekrav. 

 

Volvo Trucks' seneste tilføjelse til sit ellastbil-program – Volvo FM Low Entry – er en tung lastbil, der er specielt udviklet til at håndtere en lang række transportopgaver i byområder. Det er også den første lastbilmodel nogensinde fra Volvo, som kun fås med elektrisk drivline. 

 

"Denne emissionsfri lastbil er en fantastisk tilføjelse til vores elektriske modelprogram, som er perfekt egnet til bytransport og designet med chaufføreren i tankerne. Den er kraftfuld, men alligevel smidig at køre og nem at manøvrere. Den nye Volvo FM Low Entry er helt i tråd med vores ambitioner om at udvide vores udbud af ellastbiler, så endnu flere kunder kan reducere deres CO2-udledning", forklarer Roger Alm, præsident for Volvo Trucks.

 

5-stjernet Direct Vision-bedømmelse

Den lave køreposition giver føreren fremragende udsyn og kontrol over omgivelserne. Det gode udsyn i FM Low Entry har givet lastbilen en femstjernet vurdering i Direct Vision-standarden, der bedømmer tunge køretøjer, som kører i London, og træder i kraft i fjerde kvartal af 2024*. 

 

Volvo FM Low Entry er meget alsidig og kan tilpasses til at opfylde specifikke krav til forskellige transportopgaver, såsom affaldshåndtering, distribution og byggeri. 

 

Lastbilen er baseret på Volvos velkendte FM-model. Det rummelige førerhus er sænket og flyttet fremad, og den lave indstigning og det flade gulv gør det nemt at komme ind og ud af lastbilen. Disse designfunktioner skaber et ergonomisk, behageligt og effektivt arbejdsmiljø for chauffører i travle byområder. 

 

Den nye Volvo FM Low Entry vil i første omgang blive solgt i Europa, herunder Tyrkiet, samt Australien og Sydkorea. Salgsstart er i første kvartal 2024, og produktionsstart er i andet kvartal 2024.

 

Otte elektriske lastbilmodeller

Med denne nye fuldt elektriske lastbil til bykørsel har Volvo nu i alt otte elektriske lastbilmodeller i sit sortiment. I 2019 blev Volvo Trucks den første globale producent til at starte serieproduktion af tunge elektriske lastbiler, og virksomheden sigter mod, at 50 % af det globale salg af nye Volvo-lastbiler skal være elektriske i 2030.  

 

Vigtige funktioner ved Volvo FM Low Entry:

 

• Udsynet (med standardspecifikation) opfylder Transport for Londons 5-stjernede Direct Vision Standard. 

• Lastbilen er udstyret med Volvo Dynamisk Styring-systemet for ubesværet styring og reducerede vibrationer.

• Valg mellem tre forskellige sædemuligheder: Chauffør + 0, 1 eller 3 passagerer De 3 passagersæder er placeret bagerst i førerhuset, så de ikke er synlige for chaufføren. Dette minimerer blinde vinkler og giver fremragende udsyn. 

• De mange ergonomiske funktioner omfatter lav indstigning, fladt gulv og velplacerede indstigningshåndtag for nem og sikker udstigning af førerhuset. 

• Lastbilen fås med Volvos nye avancerede CMS kamerasystem. 

• Den fås i to højder (stående): Langt førerhus (1575 mm) og langt førerhus med højt tag (1945 mm).

• Tilgængelige akselkonfigurationer: 4X2, 6X2, 6X4, 8X2, 8X4 

• Totalvægt: 19-32 ton 

• Motor: 330 kWh

• Batteri: 360 kWh (4 batterier)

• Rækkevidde: Op til 200 km (rækkevidde afhænger af flere parametre såsom belastningsvægt, kørestil, kørecyklus, topografi, temperatur osv.)

Opladning: 250 kW (DC), 43 kW (AC)

• Akselafstand: 3900-6000 mm

 

LINK til billeder i høj opløsning
 

*https://tfl.gov.uk/info-for/deliveries-in-london/delivering-safely/direct-vision-in-heavy-goods-vehicles/dvs-star-ratings-and-safe-system

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Joakim Nilsson
Forretningsudviklingschef - Zero Emissions
E-mail: joakim.jn.nilsson@volvo.com 
Telefon: 61 82 78 98

 

Jan Hjørne-Larsen
Marketing- og CRM Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 12 lande verden over. I 2023 leverede Volvo mere end 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.