Trucks

Volvo Trucks på IAA 2024: Nye lastbiler og teknologier, der understøtter rejsen mod nul-emissioner og nul-ulykker

| 3 min
Volvo Trucks' program på IAA 2024-udstillingen i Hannover fra den 17. til 22. september vil være pakket med beviser på Volvos engagement til skabe bæredygtige transportløsninger og samtidig forebygge trafikulykker. Volvo vil præsentere batterielektriske lastbiler, drivliner med brændselscelle-teknologi samt forbrændingsmotorer til kørsel på bæredygtige brændstoffer. Det er en strategi, der muliggør bæredygtig transport allerede i dag og i fremtiden.
Volvo Trucks på IAA 2024: Nye lastbiler og teknologier, der understøtter rejsen mod nul-emissioner og nul-ulykker
Volvo Trucks viser sit nye modelprogram på IAA 2024

På IAA 2024 vil Volvo Trucks præsentere et globalt produktsortiment, der aldrig har været stærkere. Den nye Volvo FH Aero-serie, som for nylig blev lanceret i Europa, Asien og Afrika, bliver udstillet i både elektriske versioner og med forbrændingsmotorer til kørsel på bæredygtige brændstoffer. På det amerikanske marked har Volvo Trucks introduceret den nye Volvo VNL-serie på en helt ny platform, herunder med banebrydende teknologier for autonom kørsel, og IAA 2024 bliver den første mulighed for at opleve Volvo VNL i Europa. Begge lastbilmodeller er udviklet med brændstofeffektivitet og sikkerhed i fokus.

 

”Jeg er spændt på at se reaktionerne fra kunder og medier på vores nye lastbilserier og fremtidige teknologier", siger Roger Alm, President og CEO for Volvo Trucks.

”Vores line-up på dette års IAA vil vise Volvo-koncernens globale styrke og vil samtidig demonstrere vores engagement i at reducere CO2-udledningen til nul og samtidig opnå nul trafikulykker, hvor Volvo-køretøjer er involveret. Begge dele er lige vigtige for vores kunders succes", fastslår Roger Alm.

 

Den nye Volvo FM Low Entry vil også være at finde på IAA. Det er Volvos første lastbil, der alene er udviklet med en batterielektrisk drivline samt et ekstraordinært godt udsyn for chaufføren for at forbedre sikkerheden i travl bytrafik. Den ikoniske Volvo FH16 Aero vil blive vist med den helt nye 17-liters D17-motor med ekstraordinær høj effektivitet, der giver ekstra kraft og samtidig reducerer brændstofforbrug og emissioner. Denne lastbil er designet til de hårdeste opgaver og optimeret produktivitet, og den er certificeret til kørsel på bæredygtig HVO (Hydrotreated Vegetable Oil) samt B100 biodiesel.

 

Volvo Trucks vil også demonstrere sin kommende elektriske drivaksel-teknologi, der er skræddersyet til Volvos næste generation af batterielektriske og brændselscelleelektriske lastbiler, og som giver mulighed for længere elektrisk rækkevidde samt optimerede køreegenskaber.

 

Mens Volvo allerede har fem års erfaring med elektriske lastbiler i drift hos kunder i 47 lande verden over, er brint det næste skridt, når det gælder fremtidens drivliner. Brint til brændselscelleteknologi og forbrændingsmotorer med brint som brændstof udvikles parallelt for at fremtidssikre virksomhedens lastbilsortiment til alle markeder og bæredygtige transportløsninger over hele kloden. Begge brintbaserede teknologier forventes at nå ud til kunderne mod slutningen af dette årti.

 

Flere af Volvos udstillede lastbiler på IAA vil være udstyret med Volvos nye Camera Monitor System (CMS kamerasystem), der giver fordele både med hensyn til brændstofbesparelser takket være forbedret aerodynamik og med øget sikkerhed i kraft af bedre udsyn.
 

Volvos line-up på IAA vil bestå af otte lastbiler:

 

• Volvo FH Aero Electric 4x2 med CMS kamerasystem

• Volvo FH16 Aero 4x2 med D17-motor til kørsel på HVO, XXL-førerhus og CMS kamerasystem

• Volvo FMX Electric 6x4 opbygget med 3-vejs tippelad

• Volvo FM Low Entry 6x2 opbygget med skip loader

• Volvo FM Gas 4x2 med gasmotor og CMS kamerasystem

• Volvo FE Electric 4x2 med skip loader

• Volvo VNL 860 med komplet US-specifikation

• Volvo test-lastbil med brændselscelle-teknologi

 

Ud over et bredt udvalg af lastbilmodeller vil Volvo Trucks også vise de nye teknologier og serviceydelser, der er i støbeskeen til den næste generation af lastbiler, herunder lade-tjenester til batterielektriske lastbiler.

 

Besøgende på IAA finder Volvo Trucks i hal 21, stand B01 samt på IAA-testbanen, hvor en række Volvo-lastbiler kan prøvekøres. Tidspunktet for Volvo Trucks' pressekonference på pressedagen mandag 16. september vil blive annonceret senere

 

LINK til billeder i høj opløsning

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:


Stefan Elfström, Media Relations Director, Volvo Trucks Sverige

E-mail: stefan.elfstrom@volvo.com

Tlf: +46 708 25 30 72

 

Jan Hjørne-Larsten, Marketing Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Tlf. +45 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. I 2023 leverede Volvo omkring 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.