Trucks

Volvo Trucks scorer fem stjerner i uafhængig sikkerhedstest

Den europæiske forbrugertestorganisation Euro NCAP har for første gang nogensinde vurderet sikkerheden i tunge lastbiler. Volvos bedst sælgende modeller, Volvo FH og Volvo FM, fik begge topkarakteren fem stjerner. Volvo FM havde også det bedste samlede testresultat blandt alle testede lastbiler.
Volvo Trucks scorer fem stjerner i uafhængig sikkerhedstest
Volvo FM og Volvo FH Aero scorede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s første vurdering af tunge lastbilers sikkerhed

Volvo FM og Volvo FH Aero scorede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s første vurdering af tunge lastbilers sikkerhed, som også gav begge Volvo-modeller Euro NCAP’s City Safe-pris.

 

”Dette fremragende resultat gør mig så stolt, da det bekræfter Volvo Trucks' førende position inden for sikkerhed”, siger Roger Alm, koncernchef for Volvo Trucks, og fortsætter:

”Sikkerhed er en kerneværdi for os og en hjørnesten i vores arv. Sikkerhed har været vores ledetråd lige fra virksomhedens start - og med hver eneste nye produktlancering gør vi vores lastbiler endnu mere sikre.”

 

Euro NCAP's femstjernede score betyder, at Volvo har vist fremragende præstationer i forhold til kriterier som chaufførassistent-systemer og kollisionsforebyggelse, hvilket giver trafiksikkerhed for både chaufføren og de øvrige trafikanter. Desuden opfylder begge Volvo-modeller de såkaldte City Safe-kriterier takket være godt udsyn fra førerpladsen og god ydeevne for Volvos aktive sikkerhedssystemer, der er skræddersyet til at beskytte bløde trafikanter i bytrafik.

 

”Dette er et bevis på vores konsekvente indsats inden for sikkerhedsudvikling og for at gå ud over, hvad der kræves af lovgivningen, i retning af vores vision om nul ulykker, der involverer Volvo-lastbiler”, fastslår Anna Wrige Berling, trafik- og produktsikkerhedsdirektør, Volvo Trucks, og fortsætter: 

”Euro NCAP's vurderinger vil bidrage til at vejlede kunderne i deres købsbeslutninger og udfordre bilproducenterne til hele tiden at arbejde på at forbedre sikkerheden.”

 

Fakta om Euro NCAP:

European New Car Assessment Program (Euro NCAP), der har base i Belgien, blev etableret i 1996 og blev hurtigt den europæiske industristandard for vurdering af personbilers sikkerhed. Organisationen støttes af adskillige europæiske regeringer samt EU.

 

Ved lastbiltesten opnåede hvert sikkerhedssystem en score, som blev lagt sammen for hvert område. Disse scorer blev derefter brugt til at beregne en stjerneklassificering fra én til fem stjerner for hele køretøjet.

 

Omfanget af lastbiltesten var som følger:

• Sikker kørsel: Overvågning af bløde trafikanter, udsyn (både direkte og indirekte) og køretøjsassistance (f.eks. hastighedsassistance)

• Undgåelse af kollisioner: Frontalkollisioner (bil, fodgænger og cyklist), manøvrekollisioner ved lav hastighed samt kollisioner ved vognbaneskift

• Efter en evt. kollision: Information om redning.

 

Euro NCAP's mål er gradvist at udvide testområdet til også at omfatte kollisionsbeskyttelse på et senere tidspunkt samt at teste lastbiler i forskellige transportsegmenter.

 

Læs hele Euro NCAPs testrapport: link
 

Læs mere om Volvo Trucks' syn på Euro NCAP her: link
 

 

Link til billeder i høj påløsning.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Produktchef Volvo Danmark A/S
Claus Henrik Jensen 
tlf. +45 30 50 62 05 eller mail: claus.henrik.jensen@volvo.com 

 

Marketing- & CRM Manager Volvo Danmark A/S
tlf. +45 22 37 26 94 eller mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. 

 

I 2023 leverede Volvo omkring 145.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.