Trucks

Volvo Trucks på Bauma: Nye lastbiler og teknologier, der understøtter overgangen til nul-emissioner

| 3 min. | 3 min.
Volvo Trucks deltager på Bauma 2025 messen fra den 7. til 13. april for at demonstrere sin vilje og evne til at reducere CO2-belastningen fra transport i anlægsbranchen. Volvo vil vise et bredt udbud af produkter og teknologier, der muliggør mere bæredygtig transport – i dag og i morgen.
På Bauma vil Volvo også demonstrere sin unikke evne til at muliggøre en fuldstændig fossilfri drift af byggepladser

På Bauma messen vil Volvo vise lastbiler med batteri-elektriske drivliner, brændselsceller med brint som brændstof samt forbrændingsmotorer til kørsel på vedvarende brændstoffer som biogas. Disse teknologier udgør virksomhedens tre-vejs-strategi for at nå netto-nulemissioner i 2040 og gøre det muligt for anlægsbranchen at opnå mere bæredygtig transport både her og nu samt i fremtiden.

 

Førende inden for el til byggeri

Volvo er en global leder i segmentet for batteri-elektriske lastbiler med en markedsandel på 51 % i Europa, 40 % i Nordamerika og leverancer af mere end 4.900 elektriske lastbiler rundt om i verden, heraf mange til kunder i anlægsbranchen. Volvo startede serieproduktion af elektriske lastbiler allerede i 2019, og virksomhedens produktportefølje muliggør reduktion af CO2-udslippet af hele flowet inden for anlægstransport; tipbiler, betonkanoner, betonpumper, kranbiler og biler med hejselad for blot at nævne nogle. På Bauma vil Volvo vise lastbiler både på sin egen stand samt i samarbejde med kunder på deres stande.

 

- Jeg er meget stolt af, at vi har det bredeste udvalg af elektriske lastbiler til anlægsbranchen. En entreprenør kan købe næsten enhver type lastbil i elektrisk udgave fra Volvo i dag og være sikker på, at den vil tilbyde fremragende produktivitet og ydeevne, siger Roger Alm, President for Volvo Trucks.

- Elektrisk transport er meget velegnet til bygge- og anlægssektoren og tilbyder transport uden udstødnings-emissioner og med meget mindre støj. Det er godt for folk, der bor i nærheden af en byggeplads, det er godt for de mennesker, der arbejder på byggepladsen, og det er selvfølgelig også godt for klimaet, fastslår Roger Alm.

 

Udover elektriske drivliner vil Volvo også fortælle om sit udbud af lastbiler, der kan køre på vedvarende brændstoffer som biogas og HVO (Hydrotreated Vegetable Oil). Alle Volvos lastbiler er certificeret til kørsel på HVO og biodiesel B100.

 

- Vi tilbyder et bredt udvalg af nul-emissionsløsninger, der betyder, at vi kan støtte vores kunder, uanset hvor de er på deres bæredygtighedsrejse. Vores lastbiler, der kan køre på biogas, biodiesel eller HVO, er fremragende muligheder for kunder, der gerne vil i gang med at reducere CO2-udslippet her og nu, tilføjer Roger Alm.

 

One Stop Shop for nulemissions-lastbiler og -entreprenørmaskiner

På Bauma vil Volvo også demonstrere sin unikke evne til at muliggøre en fuldstændig fossilfri drift af byggepladser takket være tilbuddet om emissionsfri drift af både sine lastbiler og entreprenørmaskiner.

 

- Vi har en unik position ved, at vi både kan tilbyde emissionsfri premium-lastbiler og premium-entreprenørmaskiner til anlægsbranchen. Vi mener, at denne One Stop Shop-mulighed er attraktiv for mange virksomheder, fastslår Roger Alm.

 

Volvos fysiske line-up på Bauma består af to lastbiler: 

 

Volvo FH Electric 6x2, opbygget med kroghejs

Volvo FMX Electric 6x4, opbygget med tre-vejs tippelad

 

Besøgende på Bauma finder Volvo-standen i hal C6. Volvo afholder sin pressekonference om morgenen tirsdag den 8. april.

 

Volvo Trucks og betonpumpe-producenten Putzmeister vil sammen afsløre en unik elektrisk applikation på Putzmeister-standen i hal B6 mandag den 7. april.

 

Volvos elektriske lastbiler vil også blive vist på andre partnerstande som bl.a. Liebherr, Meiller, MTS, Putzmeister og Schwing Stetter.



LINK til billeder i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

 

Helena Lind
Media Relations Director, Volvo Trucks
Tlf.:  +46 765 53 62 57
E-mail: helena.lind@volvo.com


Jan Hjørne-Larsen
Marketing Manager Volvo Danmark
Tlf.: 22 37 26 94
E-mail jan.hjorne-larsen@volvo.com

 

Pressebilleder og -film er tilgængelige i Volvo Trucks’ Media Hub: https://media.volvogroup.com/dam

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Support til kunderne leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. I 2024 leverede Volvo omkring 134.000 lastbiler på verdensplan.

Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.