Volvo Danmark A/S har til hensigt at sælge og overdrage Volvo Truck Center Viborg til Skifter Lastbil A/S

Denne strategiske beslutning afspejler Volvo Danmarks vedvarende forpligtelse til at styrke de lokale aktiviteter og løbende optimering af forhandlernetværket i Danmark. Som en del af Volvo Danmarks langsigtede vækststrategi er ønsket om frasalg i overensstemmelse med virksomhedens målsætning om at strømline driften med fokus på kernekompetencer og samtidig sikre, at lastbilcentret i Viborg fortsætter med at udvikles under det nye ejerskab af Skifter Lastbil A/S. Det tætte samarbejde og partnerskab med Skifter Lastbil A/S vil medvirke til at sikre en gnidningsfri overgang uden forstyrrelser for kunderne.
"Vi har truffet denne strategiske beslutning efter grundige overvejelser og med et fokus på at kunne give den bedst mulige service til kunderne. Hos Volvo Trucks har vores prioritet altid været at tilbyde de bedste produkter og tjenester, og denne overgang er en del af vores bredere strategi for at optimere vores forhandlernetværk til fordel for kunderne" siger Peter Ericson, administrerende direktør i Volvo Danmark A/S. "Vores private forhandler, Skifter Lastbil A/S, har omfattende brancheerfaring kombineret med fælles værdier om højt serviceniveau og driftseffektivitet, hvilket gør dem til den ideelle partner til at overtage centret i Viborg - til glæde og gavn for kunderne."
Transaktionen forventes afsluttet i løbet af 1. kvartal 2026 betinget af sædvanlige forbehold og godkendelse fra relevante myndigheder.
Om Skifter Lastbil A/S
Skifter Lastbil A/S kommer med over 70 års erfaring fra lastbilbranchen og har en dokumenteret historie med fremragende service. Deres ekspertise og kundeorienterede tilgang stemmer overens med Volvos værdier og det vil medvirke til at opretholde de høje standarder forsalg og service, som kunderne oplever og kender til i dag.
Volvo Danmark A/S
Jan Hjørne-Larsen
Marketing Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94
Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 12 lande verden over. I 2024 leverede Volvo mere end 134.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.