Mere sikker lastbiltrafik i travle byområder, færre skader på lastbilterminalerne og mindre stress for chaufførerne, der ved, at de ikke kommer til at overskride hastighedsbegrænsningerne ved en fejl. Dette er de vigtigste fordele ved Sikkerhedszoner, Volvo Trucks' nye digitale tjeneste. Volvo er en af de første lastbilproducenter, der lancerer en tjeneste af denne type.
Ved hjælp af Sikkerhedszoner-tjenesten kan transportvirksomheder indstille hastighedsgrænser for hver enkelt lastbil, når de kører ind i et foruddefineret geografisk område, en teknologi der ofte kaldes "geofencing". Når lastbilen kører inden for området, begrænser motoren accelerationen i forhold til den fastsatte hastighedsgrænse i zonen. Lastbilen bremser aktivt for at nå zonens maksimale hastighedsgrænse, hvis den kører ind i zonen med en højere hastighed.
- Med denne service kan en transportvirksomhed sikre, at køretøjets hastighed holdes lav. For eksempel i en havn eller på et logistikcenter eller i områder med mange mennesker og trafik som f.eks. travle bycentre og omkring skoler, forklarer Johan Rundberg, produktchef på Volvo Trucks.
- Formålet med denne service er at gøre trafikmiljøet mere sikkert og reducere stress for chaufføren. Hos Volvo udvikler vi løbende vores sikkerhedssystemer for at tage skridt hen imod vores langsigtede vision om nul ulykker med Volvo-lastbiler.
Transportvirksomhedens flådeansvarlige definerer de geografiske zoner på et digitalt kort, konfigurerer den tilladte hastighedsgrænse og har fuld kontrol over, hvilke zoner, der skal gælde for hver lastbil. Chaufføren kan se i instrumentpanelet, at bilen befinder sig i en hastighedsbegrænset zone, og hvad den maksimale hastighed er sat til.
Sikkerhedszoner er en abonnementstjeneste og en del af Volvo Connect, der er Volvo Trucks' brugerflade til digitale tjenester for alle kunder. I Volvo Connect-portalen vil transportvirksomhedens flådeansvarlige modtage en notifikation, hver gang lastbilen kører ind i eller forlader zonen, og hvis chaufføren overskrider den maksimal tilladte hastighed.
Den nye tjeneste er tilgængelig på Volvos tunge lastbilserier FH, FM og FMX med Euro 6-motorer samt med elektriske drivliner. Dette inkluderer også den nye Volvo FM Low Entry, der kun leveres med elektrisk drivline, og som er særligt velegnet til kørsel i byområder.
Tjenesten er tilgængelig fra juni 2025 for nye lastbiler og fra september 2025 for allerede leverede lastbiler.
Fakta om Sikkerhedszoner:
Sådan virker Volvo Sikkerhedszoner:
Pressebilleder og -film er tilgængelige i Volvo Trucks’ Media Hub: LINK
Lene Glitten
Connected Services Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: lene.glitten@volvo.com
Tlf: +45 61 82 78 87
Claus Jensen
Product Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: claus.henrik.jensen@volvo.com
Tlf.: +45 30 50 62 05
Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. I 2024 leverede Volvo omkring 134.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.