Trucks

Milepæl: Volvos elektriske lastbiler runder 250 millioner kilometer

Volvos elektriske lastbiler har nu passeret mere end 250 millioner kørte kilometer, siden den svenske lastbilproducent lancerede sine første fuldelektriske modeller i 2019. Volvo er førende inden for el-lastbilsegmentet med mere end 5.700 leverede lastbiler til kunder i 50 lande.
Volvos elektriske lastbiler har nu passeret mere end 250 millioner kørte kilometer, siden den svenske lastbilproducent lancerede sine første fuldelektriske modeller i 2019.

Den globale flåde af leverede elektriske Volvo-lastbiler har nu kørt mere end 250 millioner kilometer i kommerciel trafik på verdensplan siden 2019. Det svarer til 6.200 omgange rundt om i jordkloden.

 

Lastbiler i kommerciel drift står for ca. 5 % af de globale CO2-ækvivalente udledninger1), og batterielektriske lastbiler er vigtige værktøjer til at reducere klimaaftrykket fra godstransport ad landevej. Hvis en tilsvarende strækning var blevet tilbagelagt med dieseldrevne lastbiler, ville det have forbrugt mere end 78 millioner liter diesel2). Ved i stedet at have indsat elektriske lastbiler til at udføre dette transportarbejde, er udledningen af CO2 fra udstødningsrørene blevet reduceret med 213.000 tons3).

 

"Det er dejligt at se denne udvikling og konstatere, hvordan transportvirksomheder omfavner fordelene ved at indsætte elektriske lastbiler i den daglige drift. El-lastbiler reducerer CO2-emissionerne og giver samtidig et mere behageligt og støjsvagt arbejdsmiljø for chaufførerne," siger Roger Alm, koncernchef for Volvo Trucks.

"Alligevel ved vi alle, at skiftet til elektrisk drift ved godstransport ad landevej går alt for langsomt. Vi mangler de markedsforhold, der ville gøre det rentabelt for alle transportvirksomheder at fjerne CO2-udledningen fra transport. Dette skal ændres, hvis vi skal se flere elektriske lastbiler på vejene," fastslår han.

 

De største markeder for levering af elektriske Volvo-lastbiler er Tyskland, Holland, Norge, Sverige og USA. Volvos portefølje af el-lastbiler består af otte modeller, der opfylder de forskellige behov inden for en bred vifte af transportopgaver - fra distributionskørsel og affaldstransport i byområder til regionale transport og entreprenørkørsel. I løbet af de seks år, der er gået, siden Volvo introducerede sine første fuldelektriske lastbilmodeller, har virksomheden opbygget en stærk ekspertise inden for optimering af brugen af elektrisk energi til landevejstransport, opladning samt servicering af el-lastbiler. I 2026 planlægger Volvo at lancere en fuldelektrisk lastbil til tung langturskørsel med en rækkevidde på op til 600 km på én opladning.

 

Udbuddet af elektriske Volvo-lastbilmodeller består af FL Electric, FE Electric, FM Electric, FM Low Entry, FMX Electric, FH Electric, FH Aero Electric samt VNR Electric.

 

Volvo Trucks' strategi for reduktion af CO2-udledningen fra godstransport ad landevej omfatter lastbiler med batterielektriske drivliner og lastbiler med brændselscelle-teknologi samt lastbiler med forbrændingsmotorer, der kører på bæredygtige og vedvarende brændstoffer, herunder biogas og brint.


1. World Economic Forum, Trucking industry net-zero tracker, december 2024, https://reports.weforum.org/docs/WEF_Net_Zero_Industry_Tracker_2024_Trucking.pdf

2. Baseret på data for det samme produktmix af tilsvarende dieseldrevne lastbiler.

 

3. I henhold til well-to-wheel-beregninger fra Global Logistics Emissions Council (GLEC) Framework v3. 

 

 

 

LINK til billeder og film i høj opløsning

For yderligere information kontakt venligst

Volvo Danmark A/S
Jan Hjørne-Larsen

Marketing Manager
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 12 lande verden over. I 2024 leverede Volvo mere end 134.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.