Dagens tunge lastbiler er sofistikerede køretøjer fyldt med avancerede softwaresystemer, der ligner dem i personbiler. Opkobling er en central del af denne udvikling, og mere end én million opkoblede Volvo-lastbiler er nu på farten verden over. Her kan de spille sammen med Volvo Trucks komplette udvalg af Connected Services.
"Ved hjælp af opkoblede digitale tjenester kan vi støtte vores kunder og chauffører på rigtig mange forskellige måder – fra at optimere oppetiden og sænke energiforbruget til at gøre hele lastbildriften mere effektiv og sikker. Det er fantastisk, at vi nu har én million opkoblede Volvo-lastbiler på vejene," siger Jan Hjelmgren, Senior Vice President for Product Management hos Volvo Trucks.
"En lastbil er et arbejdsredskab for transportvirksomhederne, og den skal forblive i drift mest muligt på landevejen for at levere værdi til sine ejere. Vores tjenester kan virkelig bidrage her, og i det lange løb bidrager lastbilerne til hele samfundets funktion."
Connected Services med et klart formål
Volvo tilbyder Connected Services inden for to hovedområder: Oppetid og Produktivitet. Oppetidstjenester involverer brug af trådløs opkobling til f.eks. at overvåge og spore køretøjer eksternt og forudse potentielle fejl med det formål at optimere lastbilens drift og dermed reducere uplanlagte stop. Slitage på lastbilens vigtigste komponenter kan overvåges i realtid, hvilket gør det muligt at optimere serviceplanlægningen og sikre, at køretøjet får den rigtige service på det rigtige tidspunkt. Oppetidstjenester omfatter også trådløs opdatering af lastbilernes software for at undgå unødvendige værkstedsbesøg.
Volvos produktivitetstjenester handler om at forbedre kundernes drift og reducere omkostninger, f.eks. gennem flådestyringssystemer og planlægningsværktøjer. Tjenesterne omfatter også at stille løsninger til rådighed for chaufførerne, der kan forbedre brændstofeffektivitet og sikkerhed samt infotainment- og komfortfunktioner. Volvo Trucks’ brugerflade til digitale tjenester Volvo Connect.
Opkoblede lastbiler gavner innovationen
Opkoblede lastbiler spiller også en vigtig rolle, når det kommer til Volvo Trucks’ innovation og produktudvikling. De data, der kan udtrækkes fra lastbilerne, analyseres og giver indsigt i lastbilens adfærd og præstationer, hvilket i sidste ende resulterer i hurtigere produktudvikling og innovation af nye løsninger.
"Opkobling er en meget vigtig del af transformationen af denne branche. Ved hjælp af avancerede analysemetoder og kunstig intelligens (AI) kan vi analysere store mængder data og bruge resultaterne i vores produktudvikling. Vi kan udvikle nye produkter og tjenester, der gavner vores kunder, og som gør transport mere produktiv, mere bæredygtig og mere sikker," fastslår Jan Hjelmgren.
Volvo Trucks’ brugerflade til digitale tjenester for alle kunder hedder Volvo Connect.
Læs mere om Volvo Trucks’ tjenester her: Lastbilstjenester
Lene Glitten
Connected Services Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: lene.glitten@volvo.com
Tlf: +45 61 82 78 87
Pressebilleder og -film er tilgængelige i Volvo Trucks’ Media Hub: https://media.volvogroup.com/dam
Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. I 2024 leverede Volvo omkring 134.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.