Trucks

Volvo er endnu en gang markedsleder for tunge lastbiler i Europa

For andet år i træk er Volvo Trucks markedsleder i Europa for tunge lastbiler over 16 tons totalvægt. I 2025 nåede Volvo Trucks op på en samlet markedsandel i Europa* på hele 19,0%
For andet år i træk er Volvo markedsleder inden for tunge lastbiler i Europa.

Volvo Trucks blev markedsleder på det europæiske marked for tunge lastbiler (16 tons totalvægt og derover) i 2025 med en markedsandel på 19,0% – en stigning fra 17,9% året før. Markederne med flest nyregistrerede Volvo-lastbiler i løbet af året var Storbritannien, Frankrig, Polen, Tyskland og Litauen.

Volvos succesrige FH Aero-lastbilserie har vundet hjerterne hos mange europæiske transportører og chauffører. Takket være forbedret aerodynamik og nye teknologier som Volvos CMS kamerasystem kan Volvo FH Aero levere op til 7% forbedret brændstofeffektivitet i forhold til den almindelige Volvo FH, som den efterfulgte. I alt blev der bestilt næsten 33.000 Volvo FH Aero-lastbiler i Europa i 2025.

”Vi er meget stolte af at være markedsleder i Europa for andet år i træk. Vores mål er at være vores kunders bedste forretningspartner, og at være markedsleder er et stærkt bevis på den tillid, vores kunder har til os og vores organisation. Det gør os meget stolte, og jeg vil gerne rette en stor tak til vores kunder og vores medarbejdere for denne store præstation,” siger Roger Alm, koncernchef for Volvo Trucks.

“Vi har et førsteklasses produktsortiment med lastbiler, der tilbyder overlegen uptime, brændstofeffektivitet og sikkerhed. FH Aero er vores lysende stjerne til længere distancer, og jeg hører fra vores kunder, at de oplever fantastisk ydeevne og brændstofbesparelser med alle Aero-modellerne.”

 

Førende position i 30 lande
Globalt set er Volvo Trucks markedsleder eller det næststørste mærke i 30 europæiske lande i 2025.
 

Mod fossilfri transport
Volvo Trucks driver overgangen til fossilfri landevejstransport, for at nå sit mål om netto-nul-emissioner inden 2040 arbejdes der ud fra en trestrenget strategi. Denne tilgang er bygget på batterielektriske og brændselscelleelektriske lastbiler samt lastbiler med forbrændingsmotorer, der kører på vedvarende brændstoffer som grøn brint, biogas, biodiesel eller HVO (Hydro behandlet vegetabilsk olie).

”Vi vil fortsætte med at innovere og introducere nye lastbiler, der ikke kun bidrager til vores kunders forretning, men også til at reducere CO2-udledningen fra hele vores branche. Ved at investere i flere teknologier kan vi tilbyde transportløsninger, der er skræddersyet til forskellige kundebehov og markeder," fastslår Roger Alm.

 

* Europa defineres som den Europæiske Union samt Storbritannien, Norge og Schweiz (EU30).

Omfatter data leveret af S&P, spglobal.com

LINK til billeder i høj opløsning 

For yderligere information kontakt venligst

Jan Hjørne-Larsen
Marketing Manager, Volvo Danmark A/S
E-mail: jan.hjorne-larsen@volvo.com
Telefon: 22 37 26 94


Pressebilleder og -film er tilgængelige i Volvo Trucks’ Media Hub: https://media.volvogroup.com/dam
 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Support til kunderne leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. I 2024 leverede Volvo omkring 134.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.