Trucks

Nye NIV-regler træder i kraft 1. juli 2026 i Danmark

Formålet med NIV (National Individuel Godkendelse af Køretøjer og Påhængskøretøjer dertil) er at sikre en højere grad af ensartethed, transparens og kvalitet i forbindelse med inspektion og dokumentation.

Med de nye krav introduceres en mere struktureret tilgang til, hvordan relevante data registreres, håndteres og følges op – i overensstemmelse med gældende lovgivning og myndighedskrav.

En central del af implementeringen er den tætte kobling til den eksisterende proces for registreringer. NIV indebærer skærpede krav fra myndighederne til korrekt, fuldstændig og rettidig registrering af data. Det betyder, at alle registreringer i højere grad skal være veldokumenterede og kunne danne grundlag for myndighedskontrol, godkendelse og efterfølgende audit.

“NIV stiller nye og tydeligere krav til dokumentation og registrering, og det er positivt for hele branchen. Hos Volvo Danmark ser vi det som en naturlig del af vores ansvar at hjælpe kunderne trygt gennem overgangen. Sammen med vores forhandlere står vi klar med den viden og rådgivning, der skal sikre en effektiv proces og en høj kvalitet i hver enkelt godkendelse,” siger Peter Ericson Volvo Danmarks direktør.

Volvo klar til at guide kunder gennem nye NIV-krav
Implementeringen medfører samtidig et øget ansvar hos de involverede parter i værdikæden. Det gælder især i forhold til dokumentation af opbygning, ændringer og tekniske specifikationer, hvor kravene til sporbarhed og korrekt dokumentation er skærpede. En konsekvent og korrekt registreringsproces er derfor afgørende for at sikre compliance med myndighedernes krav og for at undgå forsinkelser eller afvisninger i godkendelsesprocessen.

Hos Volvo Danmark og vores landsdækkende forhandlernetværk er vi klar til at hjælpe kunderne sikkert og effektivt gennem overgangen til de nye NIV-krav. Med stærk teknisk indsigt, tæt dialog med kunderne og fokus på korrekt dokumentation står Volvo Danmark og forhandlerne klar til at rådgive og understøtte processen fra første spørgsmål til endelig godkendelse. Kunder, der ønsker yderligere information eller afklaring, opfordres til at kontakte deres lokale Volvo-forhandler.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

John Hostrup
Homologation- & Product Specialist, Volvo Danmark
john.hostrup@volvo.com
Tlf. 61 82 79 13

Brian Jensen
Commercial Offer Manager, Volvo Danmark
Brian.jensen@volvo.com
Tlf. + 45 41 39 32 12

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til kvalitetsbevidste professionelle kunder med sin komplette serie af mellemtunge og tunge lastbiler. Kundesupport leveres via et globalt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter og værksteder i ca. 130 lande. Volvos lastbiler bygges i 12 lande rundt om i verden. I 2025 leverede Volvo omkring 120.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Group – en af verdens førende producenter af lastbiler, busser, entreprenørmaskiner og motorer til marine- og industribrug. Koncernen leverer desuden komplette finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks' arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.