Få fjernadgang til din Volvo-lastbil med My Truck-appen.
Med My Truck-appen får du fjernadgang til din Volvo-lastbil. Du kan kontrollere instrumentpanelet, indstille det ønskede klima i førerhuset, tjekke status for dørlåsene og reagere på alarmer – uanset hvor du befinder dig. Appen fås til Volvo FH, Volvo FH16, Volvo FM og Volvo FMX. Efter vores mening findes der ikke nogen lettere måde at forbedre dit daglige arbejde på.
Du kan tjekke brændstof-, olie- og kølevæskeniveau samt status på batteri og lygter. Det gør din lastbil klar inden afgang og gør det nemmere at planlægge dine daglige opgaver.
Du kan indstille og oprette tidsplaner for kabineparkeringsvarmeren og køleren, så du altid har det perfekte klima til en behagelig tur.
Du kan tjekke status for dørlåsning og modtage push-meddelelser, hvis tyverialarmen udløses. Det forbedrer sikkerheden for lastbilen og fortæller straks, hvis der er noget galt.