Trucks

Tjeneste til dæktrykovervågning

Tjeneste til dæktrykovervågning

Få mest muligt ud af dine dæk, og maksimer din tid på vejen. Volvos tjeneste til dæktryksovervågning inkluderer et avanceret dækalarmsystem, der hjælper dig med at forudsige uheld, der skyldes dækkene – og undgå dem. Med vores one-stop service-flow er lastbilen og dækkene altid i god stand, og du bruger mindst mulig tid på værkstedet. Og vores engagerede supportmedarbejdere vejleder dig til at få optimal dækøkonomi.

Dækalarmsystem

Teknologien er baseret på trådløs opkobling og gør dig i stand til at holde øje med dækkene på hele vogntoget. Følere i hjulene registrerer dæktryk og -temperatur døgnet rundt og videresender de indsamlede data til både chaufføren og kontoret.

One-stop service-flow

Vores one-stop service-flow giver dig mulighed for at udføre et omfattende helbredstjek på din lastbil og dine dæk i én hurtig procedure. Ud over at sikre dig vedligeholdelse i høj kvalitet giver det også tidsbesparelser på værkstedet og reducerer antallet af værkstedsbesøg.

7-sekunders scanning af dækmønster

Denne unikke, laser-baserede teknologi giver dig præcis viden om mønsterdybden på alle dine dæk i løbet af et øjeblik. Systemet scanner fire dæk på kun syv sekunder med en fantastisk præcision på helt ned til 1/10 millimeter.

Et omfattende sundhedstjek af lastbil og dæk

Dækovervågning

Vi hjælper dig med at vælge dæk, der giver optimal dækøkonomi og minimalt brændstofforbrug med netop din lastbil og dine driftsforhold. Vi kan også hjælpe dig med at spare tid og plads ved at opbevare dine sommer- og vinterdæk uden for sæsonen.

Godkendt til ADR-transport

Hvis du kører med farligt gods, kan du være sikker på, at vores dækalarmsystem er ATEX-certificeret og godkendt til ADR-transport. Det giver en ekstra dimension af sikkerhed og miljøbeskyttelse i transportbranchen.

Spar tid, dæk og penge

Tidsbesparende vedligeholdelse

Når du får udført al vedligeholdelse ét sted, reducerer du tidsforbruget og antallet af værkstedsbesøg. Det samme gør vores avancerede servicemetode.

En lastbil i topform

Vores kvalitetsvedligeholdelse sikrer din lastbils ydeevne og giver dig værdi for pengene. Den forbedrer din drifttid og gør din kørsel mere sikker.

Reducerede dæk- og brændstofomkostninger

De rigtige dæk og forebyggende vedligeholdelse, inklusive sporing og eventuelt justering, giver dig den bedst mulige brændstoføkonomi og levetid på dine dæk.

Nemmere hverdag og mindre administration

Når du kun skal besøge ét værksted, kun har én kontaktperson og kun modtager én faktura, bliver din vedligeholdelse både enklere og mere effektiv.

Mindre risiko for ubehagelige overraskelser

Vores forebyggende vedligeholdelse giver dig mulighed for at gribe ind, inden problemerne vokser sig store. Det minimerer risikoen for stilstand, reparationer og uforudsete omkostninger.

Forbedret omkostningskontrol

Dine driftsomkostninger bliver mere forudsigelige. Du betaler en fast pris pr. kilometer, og vores forebyggende vedligeholdelse minimerer risikoen for uforudsete reparationer.

Original Volvo service

Original Volvo service

Få din lastbil serviceret af de dygtigste mekanikere på topmoderne værksteder med brug af de bedste værktøjer og reservedele.

Få mere at vide om vores Dækovervågningsservice