Lastbiler med sidespejle har altid været noget, som chaufførerne har taget for givet. I de seneste år er flere producenter dog begyndt i stedet at tilbyde CMS kamerasystemer. Men hvornår og hvor kan det være nyttigt, og hvad er fordele og ulemper ved et kamera kontra et spejl?
I 2016 åbnede FN op for et regulativ, som tillod, at CMS kamerasystemer kunne erstatte spejle. En af fordelene var, at det såkaldte direkte udsyn blev forbedret, hvilket betyder udsyn fra chaufførens synsvinkel: Det vil sige det, der kan ses uden hjælp fra spejle eller kameraer.
Europa-Kommissionen vurderer, at den kommende GSR lovgivning vil reducere antallet af ulykker og forhåbentlig redde over 25.000 liv og forhindre mindst 140.000 alvorlige kvæstelser inden 2038. CMS kamerasystemer kan bidrage til disse tal, idet de forbedrer det direkte udsyn. Men hovedårsagen bag udviklingen af kamerasystemer har været bedre aerodynamik og muligheden for at spare brændstof og CO2-emissioner.
"Alle ønsker at forbedre deres brændstof- eller energiforbrug, og med reduceret luftmodstand fra spejle kan mere slanke kameraenheder forbedre energieffektiviteten med op til 1,5 %*. Men det er også vigtigt at se på, hvilken løsning der passer til kunden og forbedrer kundens køreoplevelse", siger Gabor Szalo, Senior Engineering Specialist for udsyn hos Volvo Trucks.
Den første lastbil med kameraer i stedet for sidespejle kom i 2019, og de tekniske muligheder har udviklet sig hurtigt siden da. Flere producenter har frigivet lastbiler med CMS kamerasystemer, og incitamenter fra fremtidig lovgivning fremskynder processen. Inden 2029 vil den europæiske generelle sikkerhedsforordning (GSR) indføre krav til direkte udsyn for alle nyregistrerede lastbiler for at minimere blinde vinkler og forbedre, hvad chauffører kan se direkte fra deres køretøj.
Hvis der ses bort fra den tekniske udvikling og kommende lovgivning, er der muligheder og fordele, men også udfordringer og begrænsninger ved kørsel med kameraer i stedet for spejle. Her er nogle af de aspekter, som kan overvejes:
Aerodynamik:
Udsyn og sikkerhed:
Vejr og mørke:
Overholdelse af lovgivning:
Udsyn og sikkerhed:
Reparationer:
Køreoplevelse:
Både CMS kamerasystemer og traditionelle spejle har deres fordele og ulemper. Køreoplevelsen med sidespejle ift. et kamerasystem er anderledes, og der vil sandsynligvis også være forskellige præferencer hos chauffører.
Nogle segmenter kan også finde det nemmere at tilpasse sig: Ved fjerntransport er det muligt hurtigere at vænne sig til det end ved overvejende bykørsel, fordi det er vigtigt ofte at bedømme afstande og vurdere synsdybde, og hvor det kan være nødvendigt at bakke mere.
"Præferencerne kan variere, men målet med kameraer er at få skærmen så tæt på virkeligheden som muligt, så der opnås den bedst mulige køreoplevelse. For nye chauffører kan kameraer være standarden, og dit valg kan også afhænge af, hvor åben du er over for ændringer og nye digitale løsninger i køremiljøet", siger Hanna Degerman, User Experience Product Planner hos Volvo Trucks.
Kjell Brunnström er seniorforsker ved RISE Research Institutes of Sweden med speciale i visuel perception. Han mener, at kameraer kan være mere almindelige og foretrukne i den nærmeste fremtid, men det kan også være en fordel at tilføje nogle aspekter til kameraovervågningssystemerne for at kunne gøre dem til en foretrukket mulighed for alle og for ethvert segment i transportbranchen.
"Som det er nu, giver kamerasystemer en reduceret synsdybde sammenlignet med almindelige side- eller bakspejle. Men en undersøgelse udført hos RISE og Volvo Cars** viste, at for at kompensere for den reducerede afstandsbedømmelse, skal kameraerne helst præsentere yderligere grafik, der angiver afstand og farlige objekter, som kan hjælpe chaufføren med at træffe de rigtige beslutninger."
Teknologien har udviklet sig hurtigt inden for dette område. Dit valg mellem et klassisk sidespejl eller et kameraovervågningssystem kan afhænge af præference eller segment. Der er behov for at evaluere dine forretningskrav, men også mulighederne for lovoverholdelse. Og måske også din chaufførs præference for og åbenhed over for nye køreoplevelser.
*Den faktiske energiøkonomi afhænger af flere faktorer, f.eks. kørselshastigheden, anvendelse af fartpilot, køretøjsspecifikationen, lasten, topografi, chaufførerfaring, køretøjets vedligeholdelse og vejrforhold.
** Kilde: Zhang, M. og G. Bin. The effect of CMS with AR on driving performance. (diva2:1717225), RISE Research Institutes of Sweden, Chalmers University of Technology, masterafhandling, 2022, fås her: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:ri:diva-61469