Trucks

Volvo FH med I-Save bliver endnu mere effektiv og sparer op til 9 %

Volvo FH med I-Save lanceres nu i en endnu mere brændstofbesparende version, der kan reducere brændstofomkostningerne med op til ni procent. Det udgør en markant forbedring på to procentpoint i forhold til den foregående generation.
Volvo FH med I-Save bliver endnu mere effektiv og sparer op til 9 %
Uafhængige test og kundernes erfaringer bekræfter, at Volvo FH med I-Save kan nedbringe brændstofomkostningerne betydeligt sammenlignet med en lastbil med Volvos konventionelle 13-liters motor og uden I-Save.

– At nedbringe brændstofforbruget, og dermed også CO2-emissionerne, er altafgørende for alle vognmænd, især dem med fjerntransportopgaver. Med den nye Volvo FH med I-Save giver vi vognmændene endnu bedre muligheder for at reducere deres driftsomkostninger og miljøpåvirkning, siger Jessica Sandström, Senior Vice President Product Management hos Volvo Trucks.
 

Den nye Volvo FH med I-Save er en del af Volvo Trucks' nye europæiske produktprogram, som blev introduceret i foråret. I-Save indeholder mange brændstofbesparende løsninger. Den vigtigste er Volvos D13TC-motor. Volvos 13-liters turbo compound-motor blev lanceret i starten af 2019 og er virksomhedens hidtil mest brændstofbesparende motor. 

 

Med lanceringen af den første generation af Volvo FH med I-Save i 2019 viste Volvo Trucks, at denne løsning kunne skære op til 7 % af brændstofomkostningerne – diesel og AdBlue – sammenlignet med en lastbil med Volvos konventionelle 13-liters motor og uden I-Save. Resultatet er bekræftet af uafhængige test og af kundernes erfaringer. 

 

”Kombinationen af lavt brændstofforbrug, lavt støjniveau og gode køreegenskaber har fået meget positive reaktioner. Mange vognmænd ser Volvo FH med I-Save som et værktøj til at reducere deres CO2-aftryk”, siger Jessica Sandström. 

 

Med den nye generation Volvo FH med I-Save har Volvo Trucks' produktudviklere reduceret brændstofforbruget yderligere. Softwareopdateringer baseret på analyser af brugerdata har gjort det muligt at forfine og optimere balancen mellem brændstofforbrug og køreegenskaber. Det har ført til en reduktion i brændstofforbruget på yderligere tre procentpoint ved kørsel i Eco-tilstand. 

 

Ud over en opgradering af I-Save har den nye Volvo FH et mere aerodynamisk design. For at spare endnu mere brændstof har I-See en ny funktion, der gør det muligt for lastbilen at måle, hvornår det er effektivt for motoren at øge omdrejningerne lidt og så køre i frigear, også på veje, der ser flade ud for det menneskelige øje.

 

”Resultatet betyder, at vognmænd kan reducere deres brændstofforbrug med op til 10 % ved at vælge den nye Volvo FH med I-Save sammenlignet med en almindelig Volvo FH med vores 13-liters motor med Euro 6 trin D*. I praksis kan besparelserne være endnu større, for de fleste kunder, der køber den nye Volvo FH med I-Save, skifter fra ældre lastbiler med højere brændstofforbrug”, forklarer Jessica Sandström. 

 

Ud over en opgradering af I-Save har den nye Volvo FH et mere aerodynamisk design. For at spare endnu mere brændstof har I-See fået en ny funktion, så lastbilen selv kan registrere, hvornår det kan svare sig at øge omdrejningstallet lidt og derefter rulle i tomgang – selv på veje, der ser flade ud med det blotte øje.

 

Brændstofbesparende og med enestående køreegenskaber

Den nye Volvo FH med I-Save repræsenterer ikke kun et stort skridt fremad med hensyn til brændstoføkonomi. Det optimerede moment i et bredt omdrejningsområde giver jævn kørsel og tilstrækkelig kraft til at holde en høj og konstant gennemsnitshastighed, selv i vanskeligt terræn.

 

”Vi gør det lettere og mere behageligt at køre brændstofeffektivt, selv på kuperede veje. Chaufførmiljøet i den nye Volvo FH er i topklasse og hjælper chaufføren med at levere en optimal indsats hele dagen”, afslutter Jessica. 

 

Se en tysk motorjournalist teste brændstofforbruget for Volvo FH med I-Save på Green Truck Awards testrute nord for München her.
 

Fakta om den nye Volvo FH med I-Save

  • Den nye Volvo FH med I-Save kan bestilles på europæiske markeder fra september 2020
  • Volvos 13-liters motor med turbo compound-teknologi (Volvo D13TC) med 460 hk (2.600 Nm) eller 500 hk (2.800 Nm)
  • Kortbaseret I-See – bruger information om den planlagte rute til at udnytte lastbilens kinetiske energi
  • Gearskiftesystemet I-Shift med software optimeret til fjerntransport (Eco-tilstand)
  • I-Cruise med I-Roll, som justerer hastigheden for at holde brændstofforbruget nede
  • Brændstofbesparende bagaksel
  • Tomgangsstop
  • Variabel servostyringspumpe
  • Fuld spoilerpakke


*Forskellen i brændstofforbrug beregnes ved at sammenligne omkostningerne for diesel og AdBlue for I-Save: D13TC Euro 6 trin D med brændstofpakken og D13 eSCR Euro 6 trin D uden brændstofpakken. Den faktiske brændstoføkonomi varierer afhængigt af mange faktorer, f.eks. chaufførens erfaring, brugen af fartpilot, køretøjsspecifikationerne, køretøjets last samt den faktiske topografi og de aktuelle vejrforhold.

Billeder i høj opløsning her

 

Relaterede pressemeddelelser:

2020-02-27: Volvo Trucks lancerer den nye Volvo FH – næste generation af lastbiler designet med chaufføren i tankerne

2019-03-07: Ny Volvo FH med I-Save reducerer brændstofomkostninger med op til 7 %

 

Film: Volvo FH med I-Save gennemgår brændstoftest

Se en tysk motorjournalist teste brændstofforbruget for Volvo FH med I-Save på Green Truck Awards testrute nord for München her

 

 

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.200 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2021 leverede Volvo mere end 123.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og entreprenørudstyr samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde er baseret på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.