Trucks

Bare tilsæt en opbygning

FORBEREDT TIL OPBYGNING

Tippelad eller tankvogn? Kran eller biltransporter? Eller måske varevogn eller brandbil? Uanset hvilken arbejdsopgave, du har, er Volvos chassis klar til den. Det fleksible chassis og den lange række specifikationsmuligheder gør det let at skræddersy lastbilen til netop dine krav.

Når du bestiller din Volvo-lastbil, giver vi opbyggeren adgang til VBI-portalen online. Med de nøjagtige 3D-tegninger kan opbyggeren gå i gang, allerede mens vi bygger lastvognen. Når den ankommer til opbyggeren, er den perfekt forberedt fra fabrikken, så unødvendigt ombygningsarbejde undgås. Det betyder, at din lastbil leveres hurtigere, mere økonomisk og klar til at bestille noget.

Opbygningsegenskaber

Volvo-opbyggerinstruktioner (VBI)
VBI er tilgængelig 24/7 og findes på 12 sprog. VBI er en vigtig ressource for opbyggere og værksteder. Opbygningsvejledningerne omfatter chassistegninger, ledningsdiagrammer, datablade og tilbehør.

Kraftudtag
Der findes et stort udvalg af koblingsuafhængige og koblingsafhængige kraftudtag til brug for alle typer karosseriudstyr.

Lige ramme
Volvo-rammen er fuldstændigt lige og parallel bag førerhuset. Det gør opbyggerens arbejde langt lettere.

Opbyggerens område
Vores ingeniører placerer aldrig noget som helst over rammens overkant. Hele dette område tilhører opbyggeren – og dét giver fleksibilitet.

Huller til formålet
Rammen har en række huller for oven, der er beregnet til opbygningen. Vi bruger ikke nitter, og opbyggeren kan derfor let montere udstyret.

Bageste overhæng i den rette størrelse
Det bageste overhæng kan nu tilskæres i trin på 50 mm fra fabrikken, præcis som du ønsker det, så det passer perfekt til opbygningen.

Specifikationsmuligheder

De mange mulige kombinationer gør det let at skræddersy lastvognen. Derfor tilbyder vi en bred vifte af akselkonfigurationer, chassishøjder og akselafstande.

 

 

Fire afskæringer bagtil
Dit chassis kan leveres fra fabrikken med fire forskellige afskæringer af det bageste overhæng: høj (til tippelad, kroglifte og renovationslastbiler), lav (til kærrer), bukket (til trækkere) eller lige (til lastbiler med langt chassis).

Montering af bageste underkøringsværn
For at give endnu flere muligheder bagtil kan det bageste underkøringsværn placeres flere forskellige steder.

To rammehøjder
Du kan vælge en ramme på 266 eller 300 mm afhængigt af de krav, din opbygning stiller.

Opbyggermodul
Dette gør det let for opbyggeren at benytte lastbilens elsystem til at skræddersy funktioner. Det er let at få adgang til opbyggermodulet via de fleksible kontakter på instrumentpanelet og Work Remote.

Perfekt til veksellad
Til transport af veksellad er den nye luftaffjedring bagtil den perfekte løsning med sin vandring på 295 mm og det ekstra lave chassis.

Monteringsbeslag
Chassiset kan fra fabrikken udstyres med monteringsbeslag monteret på rammen – og ikke kun mellem akslerne, men også på det bageste overhæng.

Forberedt til kran
Et lavt chassis og et højt akseltryk står højt på enhver krankonstruktørs ønskeliste. Vores chassis har begge dele. Vi kan også sørge for ledig rammeplads tæt på førerhuset eller levere lastvognen med fabriksmonterede kranplader.

Ekstra forstærkninger
Mange tunge opgaver lægger en stor belastning på rammen. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af innerlinere, så du kan få al den forstærkning, du har brug for.

Fås til disse lastbiler

Klar til en ny krop?

Skrædderarbejdet begynder hos din forhandler