Hvorfor vi er skeptiske over for elektriske lastbiler – og hvorfor det kun er naturligt

Fra damplokomotiver til smartphones er historien fuld af banebrydende teknologier, der i starten blev mødt med latterliggørelse eller tvivl. I dag står elektriske lastbiler over for stort set den samme skepsis. Men hvis historien er en rettesnor, kan den nuværende tvivl blot være et skridt på vejen mod udbredt anvendelse.
 

Helt tilbage i 1937 gjorde Gershwin-brødrene grin med menneskehedens tøven, når det kom til nye ideer. Deres humoristiske kærlighedssang They All Laughed binder vignetter sammen af berømte personer, der bliver hånet; Columbus for at sige, at Jorden er rund, Thomas Edison for at opfange lyd, og Wright-brødrene for at forsøge at flyve – og frem for alt fortællerens egen usandsynlige romance. Ved det sidste omkvæd er situationen vendt: Drømmen går i opfyldelse, og som så ofte med nye idéer, er det skeptikerne, der står tilbage uden en pointe.
 

Historien er fyldt med sådanne eksempler. Jernbanepionererne i 1820'erne blev afvist som drømmere, telefonen blev hånet af Storbritanniens postchef som unødvendig ("Vi har masser af buddrenge"), og lyspærer, film og biler blev hver især stemplet som "fiaskoer" eller "luksus".^[1] Alligevel endte alle disse ting med at forandre vores verden.
 

I moderne tid mødte de samme tvivl digitalkameraet, smartphonen og endda GPS-teknologien. I dag er elektriske lastbiler inden for transportbranchen blot det seneste kapitel i denne lange tradition af skepsis.

Hvorfor vi er skabt til at bekymre os

Micco Grönholm, marketinglektor ved Handelshøjskolen ved Lunds Universitet og ekspert i forandrings- og innovationsprocesser, forklarer, at skepsis ikke bare er almindeligt – det er dybt menneskeligt.

"Hvis vores forfædre havde grebet alt nyt uden tøven, ville mange ikke have overlevet." Den samme mekanisme eksisterer stadig i dag – blot udløses den nu af nye teknologier i stedet for ukendte bær i skoven."

Micco Grönholm peger på tre perspektiver, der forklarer, hvorfor det ofte tager tid for innovationer at vinde frem: det psykologiske, det praktiske og det vurderende perspektiv.

1. Det psykologiske perspektiv

Skepticisme er grundlæggende en beskyttelsesmekanisme i den menneskelige hjerne.

"Vores sind er designet til at holde os sikre." Derfor foretrækker vi ofte det velkendte frem for det nye, selv når det nye måske er bedre," siger Micco Grönholm.

Han fremhæver tre veldokumenterede eksempler på kognitiv bias, der hæmmer innovationer:

• Status quo-bias – vi foretrækker det, vi allerede ved. Diesellastbiler har eksisteret i et århundrede – hvorfor ændre det?^[1]
  
• Negativitetsbias – vi fokuserer mere på risici end på muligheder. Ét nedbrud af en el-lastbil kan overskygge hundredvis af vellykkede ture.^[2]
• Bekræftelsesbias – vi søger information, der bekræfter det, vi allerede tror. Dette er især synligt i onlinefora, hvor skeptikere forstærker hinanden og udveksler kritisk information.^[3]

2. Det praktiske perspektiv

Tvivl er ikke kun psykologisk – den er ofte baseret på virkelige, praktiske forhindringer.

"For at en teknologi kan være attraktiv, skal den fungere i dagligdagen." For elektriske lastbiler betyder det for eksempel pålidelig ladeinfrastruktur," siger Micco Grönholm.

Udrulningen sker. Men som han påpeger, afhænger innovationer normalt af hele systemer – ikke kun selve produktet. Fiberoptisk bredbånd spredte sig for eksempel først, da tjenester, netværk og regler blev harmoniseret.

Han understreger også vigtigheden af incitamenter: "Sveriges hjemme-pc-reform i slutningen af 1990'erne gjorde computere tilgængelige for millioner af husstande. Pludselig blev Sverige et af de mest computertætte lande i verden. Incitamenter kan radikalt fremskynde adoptionen."

Den samme logik gælder for elektriske lastbiler – tilskud, infrastruktur og understøttende økosystemer vil være afgørende.

3. Dømmeperspektivet

Til sidst kommer det, som Micco Grönholm kalder det vurderende perspektiv eller observatør-perspektivet – den sociale dynamik ved udbredelse.

Innovationer spredes i forudsigelige bølger, en proces, sociologen Everett Rogers har beskrevet i sin teori Diffusion of Innovations. Først kommer innovatorerne, derefter de tidlige brugere, efterfulgt af det tidlige flertal. Først når det tidlige flertal tager noget til sig, følger det bredere marked efter, det sene flertal og endelig efternølere.^[4]

"Når det tidlige flertal begynder at køre elektriske lastbiler, vil mainstream-markedet tænke: "Måske skulle jeg også købe en," siger Micco Grönholm.

Dette vendepunkt sker ofte ved omkring 15-20 % udbredelse. Indtil da er skepsis ikke en fejl i systemet – det er en del af processen. Og denne proces tager tid – noget vores hjerner ofte har svært ved at forstå.

"Som Bill Gates engang udtrykte det: Vi overvurderer altid den forandring, der vil ske i de næste to år, og undervurderer den forandring, der vil ske i de næste ti."