Trucks

Volvo Trucks genoptager produktionen

Volvo Trucks' fabrikker i Sverige og Belgien, som blev lukket i midten af marts, starter gradvist op igen. De vigtigste drivkræfter og begrænsninger for øget produktion vil være ordrebogen, leverandørkapacitet og lokale myndigheders forskrifter for at forhindre spredning af Corona-virussen.
Volvo Trucks genoptager produktionen
Volvo Trucks' fabrikker i Sverige og Belgien, som blev lukket i midten af marts, starter gradvist op igen.

Volvos kortvarige medarbejderudskrænkning er blevet udvidet, men på samme tid er produktionen af lastbiler igen rullet ud i fabrikkerne i Gent, Belgien og Tuve og Umeå i Sverige. Kapaciteten er hidtil blevet begrænset på grund af justeringer for at sikre personalets sundhed og sikkerhed, og forsyningskæderne testes også for at sikre dele og tilbehør.

 

I løbet af nedlukningen af fabrikkerne er medarbejdere på eget initiativ mødt op for at producere beskyttelsesvisirer, der er blevet doneret til sundhedsvæsenet. I Umeå vil man fortsætte fremstillingen af disse visirer parallelt med den normale førerhusproduktion.

 

Under Corona-udbruddet er det lykkedes for Volvo Trucks at holde de fleste værksteder åbne over hele verden. I Danmark har alle filialer været åbne for kunder. Imidlertid måtte lastbilfabrikkerne i Europa lukke ned fra midten af marts, idet den globale forsyningskæde blev afbrudt.

 

Volvo Trucks vil fortsat fokusere på at hjælpe transportfirmaer med at holde deres lastbiler rullende for at levere de varer, der er afgørende for at samfundet fungerer. 

 

”Lastbilchauffører, teknikere og transportfirmaer har gjort heroiske anstrengelser under denne krise, og det er vores job at hjælpe dem med at udføre deres job,” siger Lars Bo Larsen, administrerende direktør, Volvo Trucks Danmark.

 

Læs pressemeddelelsen i pdf

 

Der er adgang til pressebilleder og film i Volvo Trucks' billed- og filmgalleri på https://images.volvotrucks.com

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Helle Hessel, tlf. +45 40 16 06 37, e-mail helle.hessel@volvo.com