Trucks

Volvo Trucks vinder pris for enestående designkvalitet af sin nye Volvo FM-model

| 2 min | 3 min
Volvo Trucks nye Volvo FM-model har vundet Red Dot Prisen 2021 i kategorien ”Produkt design for erhvervskøretøjer”. Den nye Volvo FM er designet med et kompromisløst formål: At være det optimale arbejdsredskab til en bred vifte af transportopgaver, hvor chaufføren altid er det primære fokus.
Den nye Volvo FM har fra dag været fokuseret på chaufførens arbejdsplads - gennem enestående design kvalitet.
Den nye Volvo FM har fra dag været fokuseret på chaufførens arbejdsplads - gennem meningsfuld og enestående design kvalitet.

Udmærkelsen "Red Dot" er etableret internationalt som et af de mest efterspurgte kvalitetsstempler for godt design. Prisuddelingen startede i Design Zentrum Nordrhein Westfalen i Essen, Tyskland tilbage i 1955. Dagens Red Dot Jury består af omkring 50 internationale eksperter.

Udviklingen af den nye Volvo FM fulgte omfattende undersøgelser og kundeinterviews, der bekræftede vigtigheden af chaufførens bidrag til transportselskabernes rentabilitet og image. Designteamet havde ambitioner om at designe det bedste mobile kontor i branchen. Dette resulterede i en alsidig lastbil, der er smidig, rummelig og vigtigst af alt sikker og behagelig for alle chauffører. 

”Red Dot-prisen er en stor anerkendelse af det kreative arbejde hos Volvo Trucks’ designteam. Prisen fremhæver en velafbalanceret Volvo FM, der skaber forretningsværdi med denne eftertragtede lastbil. Ved målrettet design af det ydre, interiør og brugererfaring, forbedrer vi vores chaufførers hverdag og holder vores samfund i gang, ”siger Carin Larsson, Volvo Trucks Chief Designer UX.

Den nye Volvo FM indeholder adskillige innovative løsninger, der kombinerer et højere niveau af komfort, sikkerhed og produktivitet. Løsninger der f.eks. inkluderer det rummelige nye førerhus og forbedret udsyn ved hjælp af en sænket vindueslinje samt nye sidespejle. Som ekstra tilbehør fås et blindvinkel kamera, der giver et ekstra godt udsyn ned langs lastbilens side. Volvo FM kan også skræddersys til betydelige brændstof- og CO2-besparelser.

Interiøret fremhæves af et nyt instrumentbord og et dynamisk 12-tommer instrumentdisplay med høj opløsning. Den brugervenlige grænseflade er designet til at forenkle chaufførens interaktioner og minimere distraktioner, når man får adgang til vigtig information, og så er den klar til fremtidige opdateringer og tilsluttede tjenester.

Det udvendige design af Volvo FM-førerhuset understreger dets alsidighed til forskellige opgaver. Førerhuset har en ny aerodynamisk form med rene, karakteristiske linjer. De karakteristiske V-formede forlygter giver øjeblikkelig genkendelse, og designet af det robuste frontgitter giver køretøjet et dristigt og selvsikkert udseende.

Den nye Volvo FM blev lanceret i 2020 sammen med Volvo FH, Volvo FH16 og Volvo FMX. Alle fire nye lastbiler har været i serieproduktion siden marts 2021.

Om Red Dot prisen

Red Dot prisen er en international designudmærkelse, der blev grundlagt for mere end 60 år siden. Fremragende design vælges af ekspertjuryer inden for produktdesign, kommunikationsdesign og designkoncepter. Produkter fra mere end 60 lande deltog i 2021-konkurrencen. Læs mere på www.red-dot.org

Relaterede pressemeddelelser:
Volvo Trucks introducerer den nye Volvo FM
Volvo Trucks lancerer ny generation af tunge lastbiler med chaufføren i fokus
 

Link til billeder i høj opløsning

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Marcel Wolff-Matern
Salgsdirektør, Volvo
E-mail: marcel.wolff-matern@volvo.com

Tlf.: +45 41 20 12 55

Volvo Trucks leverer komplette transportløsninger til professionelle og krævende kunder. Virksomheden kan levere en komplet serie af mellemstore og tunge lastbiler gennem et stærkt forhandlernetværk med 2.300 servicepunkter i mere end 130 lande. Volvos lastbiler bliver produceret på produktionsanlæg i 13 lande verden over. I 2020 leverede Volvo mere end 94.000 lastbiler på verdensplan. Volvo Trucks er en del af Volvo Gruppen, en af verdens førende leverandører af lastbiler, busser og entreprenørmaskiner samt marine- og industrimotorer. Koncernen leverer desuden finansierings- og serviceløsninger. Volvo Trucks’ arbejde bygger på kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og miljø.