Trucks

Hvordan en god ladestrategi kan udvide en elektrisk lastbils rækkevidde

3 min.
Elektriske lastbiler åbner nye muligheder for lavt støjniveau og nul udstødningsemissioner. God planlægning, når det kommer til ruter, køretider og lademuligheder, holder produktiviteten høj.
Opladning af en lastbil med håndkraft.
Med god planlægning kan en el- lastbil have samme produktivitet som en konventionel lastbil.

Det at vide, hvor meget energi du har brug for, samt hvornår og hvor du kan genoplade et køretøj er alle vigtige overvejelser, når det kommer til ruteplanlægning. Men med den rigtige ladestrategi kan dit eldrevne køretøj have samme produktivitet som en konventionel lastbil.

Hvor kan man lade en el lastbil i dag?

I starten vil de fleste el lastbiler skulle oplades natten over i deres eget depot. Ved at bruge en indbygget AC-oplader (43 kW) vil det tage omkring ti timer at oplade batteriet fra tomt til fuldt. Ved at bruge en DC-oplader (maks. 250 kW) kan dette reduceres til kun to timer. Hvis der bruges opladning med høj effekt, vil det højst sandsynligt være i korte perioder for at sikre, at du får tilstrækkelig energi ombord til at udføre din transportopgave.

Derfor er de nemmeste ruter at tilbagelægge med et eldrevet køretøj dem, der ikke stiller store høje energikrav eller skal køre over lange afstande.

"Hvis du for eksempel kører renovationslastbiler, der kun kører få timer om dagen ved lav hastighed, så er opladning natten over nok tilstrækkelig," siger Henrik Engdahl, Business Development Director, Volvo Trucks. "Men hvis du kører regional transport, hvor du har længere afstande at tilbagelægge, så skal du muligvis finde lademuligheder langs din rute."

For eksempel, hvis en lastbil regelmæssigt pendler mellem to faste depoter inden for 300 km, burde en ladestation ved hver være nok til at muliggøre drift af elbiler døgnet rundt. En lignende opsætning er i øjeblikket ved at blive prøvet af DHL. En anden mulighed for at øge en eldreven lastbils rækkevidde er at kombinere AD- og DC-opladning. Ved for eksempel at bruge AC-opladning natten over og DC-opladning midt på dagen under chaufførens pause kunne en eldreven lastbil køre længere strækninger.  

Større ladenetværk betyder flere lademuligheder

Investeringer i offentlig ladeinfrastruktur – fra både den offentlige og private sektor – er stigende LADEINFRASTRUKTUR. I de kommende år vil vi se flere ladestationer stillet til rådighed for lastbilchauffører. Vi vil også se flere ladere installeret i områder, hvor lastbiler ofte holder stille – for eksempel læsseramper og rastepladser. I juli 2021 annoncerede Volvo-koncernen sin hensigt om at være en del af et joint venture, som har til formål at installere og drive mindst 1700 ladesteder inden for fem år.

"Top-up-opladning er en fantastisk løsning til at udvide en elektrisk lastbils rækkevidde, hvor køretøjet alligevel skal stoppe – til lastning, losning, hvileperioder for chauffører osv. – da du ikke går på kompromis med produktivitet eller køretid," siger Henrik.

Efterhånden som teknologien fortsætter med at forbedres i de kommende år for at give mulighed for hurtigere opladning, og ladestationer bliver mere almindelige, vil det blive lettere at inkorporere lademuligheder i ruteplanlægningen.

Relaterede artikler