Som det ser ud i dag, er de fleste ejere af tunge eldrevne lastbiler nødt til at benytte sig af ladeudstyr installeret på deres egne lokaliteter, hvilket begrænser deres rækkevidde. Og mens det teoretisk er muligt at oplade en eldreven lastbil ved en ladestation til en personbil, så gør den fysiske indretning af stationen, såsom parkeringspladser og faste konstruktioner, i de fleste tilfælde dette umuligt.
Virkeligheden er, at hvis eldrevne lastbiler skal opskalere så meget som nødvendigt for at gøre en forskel for klimaforandringerne, vil der være behov for et meget større netværk af ladestationer. Den gode nyhed er, at dette begynder at ske. Den første offentlige ladestation til tunge køretøjer blev åbnet i Gøteborg i 2021, og der er planer om at åbne tre mere. Tankstationskæden Circle K planlægger også at åbne en offentlig ladestation til tunge eldrevne lastbiler, og den forventes at være operationel i 2022.
I juli 2021 underskrev Volvo Group en ikke-bindende aftale om at etablere et joint venture til opbygning af et offentligt ladenetværk for tunge el-batteridrevne langturslastbiler og -busser i hele Europa. Sammen har de involverede parter til hensigt at investere 500 millioner euro for at installere og drive mindst 1.700 højtydende ladesteder med grøn energi inden for fem år efter etableringen af joint venturet.
"Vi har set et stort skift i blot de sidste to år, hvor mange ladeudbydere, der ikke var villige til at diskutere ladestationer til lastbiler, nu er rigtig begejstrede for ideen," siger Magnus Broback, Charging Systems Director, Volvo Trucks. "Det skyldes, at der indtil for nylig ikke var nogen business case for det. Men nu, hvor vi ser flere eldrevne lastbiler på vejen, giver det mening, at vi skal begynde at investere i ladenetværk."
Samarbejde mellem det offentlige og private
Der er også et stort pres fra den offentlige sektors side. EU's "Fit for 55"-pakke med foreslået lovgivning, som har til formål at reducere kulstofemissioner med mindst 55 procent inden 2030, omfatter ladenetværk som del af dens anvendelsesområde. EU har f.eks. fremlagt et forslag til en AFIR (Alternative Fuels Infrastructure Regulation), hvilket vil stille større krav til medlemslandene om at investere i ladeinfrastruktur. Hertil kommer den nye GBER (General Block Exemption Regulation), der forventes at gøre det lettere for nationale regeringer at investere i offentlig ladeinfrastruktur.
"Der er tilstrækkelig handling fra den private sektor til at sikre, at skiftet til elektromobilitet vil ske uanset hvad", siger Magnus. "Men offentlig støtte via reguleringer og statstilskud vil sikre, at transformationen sker meget hurtigere. Og det er afgørende, for med klimaændringer kan vi ikke vente 15 år mere."
Effekten af eldrevne personbiler
I mellemtiden fortsætter den offentlige ladeinfrastruktur for personbiler med at vokse, og på trods af bekymringer om kapaciteten af elnet vil indvirkningen på eldrevne lastbiler være positiv. Begge bruger trods alt den samme CCS2-standard til at lade op til 350 kilowatt – den vigtigste forskel er, at lastbiler kræver højspænding (500-750 volt), som alle nye ladestationer kan levere. Ellers er den eneste begrænsning, der forhindrer lastbiler i at bruge ladestandere, den fysiske plads omkring laderen.
"De to ladenetværk handler mere om synergi end egentlig konkurrence," forklarer Magnus. "Personbilsnetværket er med til at skabe et lignende økosystem, som giver stordriftsfordele, bedre viden om teknologierne samt forretningsmodeller."
Og hvad angår overskridelse af kapaciteten på elnettene? "Det vil uden tvivl være et problem nogle steder, men det kan løses. Når alt kommer til alt, har vi som samfund arbejdet med elnet i over et århundrede. Det er klart, at vi bliver nødt til at begynde at forberede og udvide netværket – som vi har gjort i over 100 år – det er en udfordring, vi helt sikkert kan overkomme."
