Trucks

Volvo Trucks
2022-11-16
3 min
Elektromobilitet
Author
Volvo Trucks

Brændselscelle-lastbiler: Hvornår bliver de tilgængelige og hvorfor har vi brug for dem?

Der er meget snak omkring brændselscelle-lastbiler i dag. Daniel Bergstrand, produktchef for brændselscelle-lastbiler hos Volvo Trucks, er velinformeret om dette aktuelle emne. Lad os høre hans syn på den seneste udvikling – og hvorfor disse lastbiler er nødvendige for transportbranchen.
 

Hvad vil det sige, at en lastbil kører på brændselscelle-teknologi?

En brændselscelle-lastbil er en elektrisk lastbil, der genererer elektricitet fra brændselsceller, og forsynes af et brintlager i lastbilen tank. Brint og ilt kombineres i en brændselscelle og skaber en elektrokemisk reaktion, der kan generere elektricitet, varme og vand. Dette er meget anderledes fra en batterielektrisk lastbil, som får sin energi fra batterier, der oplades via en ekstern strømkilde.


Hvornår giver det mening for et transportfirma at vælge en brændselscelle-lastbil?

Brændselscelle-lastbiler er særligt velegnede til længere strækninger, og tunge, energikrævende opgaver. Det er også et smart valg, når der ikke er tid til at oplade batterier, for eksempel til lastbiler, der kører i døgndrift. Desuden er brændselscelle-lastbiler et godt valg i lande og regioner, hvor det ikke er muligt at oplade en batterielektrisk lastbil hurtigt på grund af elnet-begrænsninger.

Daniel Bergstrand er produktchef for brændselscelle-lastbiler hos Volvo.

Hvad er de største fordele ved disse lastbiler?

Den mest åbenlyse fordel er, at det er en nul-emissionsteknologi, som tillader transport uden udstødningsemissioner foruden vand. Rækkevidde og tankningstid er imponerende, da en brændselscelle-lastbil har en rækkevidde på helt op til 1.000 km, og tankning kan foretages på under 15 minutter.


En brændselscelle-lastbil drives af brint. Hvorfor tales der så meget om brint i disse dage?

Brint giver mulighed for at lagre energi. Det betyder, at det for eksempel kan bruges til at lagre energi fra ustabile vedvarende energikilder som vind- og solenergi, som normalt kun kan forbruges, i det øjeblik det produceres. Det er en fantastisk mulighed for at reducere eller eliminere klimapåvirkningerne.

Mange industrier, såsom stål- og kemiindustrien, vil kræve brint produceret fra vedvarende energikilder for at kunne overgå til klimaneutral produktion. Derfor er det en udbredt opfattelse, at brint vil være tilgængeligt i store mængder i fremtiden, hvilket også vil gavne transportindustrien.

En brændselscelle-lastbil har en rækkevidde på helt op til 1.000 km, og tankning kan foretages på under 15 minutter.

Hvor mange brændselscelle-lastbiler vil vi se på vejene i fremtiden?

Det er svært at forudsige på nuværende tidspunkt. Det afhænger blandt andet af teknologiudviklingen, adgangen til brint og omkostningerne hertil, samt politiske beslutninger, afgifter og lovgivning.
 

Hvor langt er Volvo nået med udviklingen af brændselscelle+lastbiler, og hvad er de vigtigste milepæle forude?

Vi afprøver hele tiden vores brændselscelle-lastbiler på vores testbane, hvilket er utrolig spændende. I 2023 begynder vi at afprøve dem på offentlige veje, og i 2025 udruller vi dem til udvalgte pilotkunder. Lanceringen af vores brændselscelle-lastbiler vil finde sted i løbet af anden halvdel af dette årti, så vi har stadig et stykke vej igen.

Men vognmænd behøver ikke vente på at tage hul på rejsen mod nul-emissionstransport. Volvo tilbyder allerede i dag et komplet udvalg af batterielektriske lastbiler, som er meget konkurrencedygtige. De vil fortsat være meget vigtige for dekarbonisering af transportindustrien – også når brændselscelle-lastbilerne engang bliver tilgængelige. En anden mulighed for dekarbonisering af transport er vores aktuelt tilgængelige lastbiler, der kører på vedvarende brændstof, såsom biogas og HVO (hydrogeneret vegetabilsk olie). 

Lær mere om brændselscelle-lastbiler