Det er langt fra simpelt at drive en effektiv og indbringende transportforretning, og det betyder ofte, at du er nødt til at navigere gennem flere forhindringer på én gang. Her er de seks største udfordringer, som fjerndistributører og vognmænd står over for i dag.
Transport har altid været en cyklisk forretning og stærkt afhængig af økonomien. I de senere år har mange virksomheder måttet tilpasse sig en hidtil uset global pandemi, en forsyningskædekrise, en leveomkostningskrise, et alvorligt inflationspres og hurtigt stigende renter. At sikre rentabel drift på trods af alle disse forhindringer er en konstant udfordring – især når det er umuligt at forudsige, hvad der er lige om hjørnet.
"Under en nedtur kan du ikke gøre så meget ved de store ting, der påvirker økonomien som helhed," siger Michael Browne, professor ved Göteborgs Universitet, som har forsket i godstransport og logistik i over 30 år. "Koncentrer dig i stedet om de mindre ting, som du kontrollerer. Dette er en god mulighed for at finde flere oplysninger om, hvordan din virksomhed klarer sig med hensyn til brændstofforbrug, kørselstider og ruteplanlægning, og for at finde områder, hvor du kan forbedre dig."
Det er lige så vigtigt at maksimere driftseffektiviteten i opgangstider, da dette vil være med til at sikre, at din virksomhed er mere agil og modstandsdygtig over for den næste nedtur.
Brændstof kan udgøre over 40 % af de samlede driftsudgifter for en flåde. Selv en lille prisstigning kan gøre en stor forskel for en virksomheds bundlinje.
Ligesom resten af økonomien er priserne uforudsigelige og påvirkes ofte af geopolitiske begivenheder uden for en flådeejers kontrol. Men der er ting, du kan gøre for at holde brændstofforbruget nede på et minimum.
"At spare på brændstoffet lyder måske indlysende, men jeg er stadig forbløffet over, hvor mange vognmænd der ikke kan give nogen data om deres brændstofforbrug, fordi de ikke måler det," siger Michael.
"Hvordan kan man finde muligheder for at reducere omkostningerne uden det? En veluddannet chauffør vil f.eks. bruge mindre brændstof og planlægge sine ruter bedre. Men du har brug for data for at finde ud af, hvor og hvordan der skal anvendes uddannelse."
Læs mere om, hvordan man tilskynder til brændstofeffektiv lastbilskørsel, og hvordan teknologi kan bidrage til chaufføruddannelse.
Den globale mangel på chauffører bliver værre og værre, og de seneste prognoser siger, at den vil blive fordoblet i løbet af de næste fem år. Det vil gøre det sværere og sværere for transportvirksomhederne at holde fast i deres nuværende drift, endsige udvide og udvikle sig.
Dette er ikke en udfordring, der kan løses bare ved at hæve lønningerne, da balancen mellem arbejde og fritid også er en vigtig medvirkende faktor. I dette tilfælde betyder balance mellem arbejde og fritid ikke nødvendigvis lange arbejdstider, men også at være væk hjemmefra i længere perioder.
"Gennemsnitsalderen blandt chauffører er høj, hvilket indikerer, at det ikke er en attraktiv branche for yngre mennesker," siger Michael. "De timer, de forventes at arbejde, den stress, de arbejder under, mens de arbejder, eller det faktum, at der er mere tiltalende alternative karrierer, der står åbne for dem – det er bare nogle af årsagerne til det."
Hvis man ændrer arbejdsvilkårene, kan det være med til at ændre disse opfattelser af faget. Men ifølge Michael er en del af problemet et manglende fokus på chauffører blandt forskere og politiske beslutningstagere. "Det er ret overraskende, hvor lidt akademisk forskning der er blevet foretaget om chauffører. Der er folk, der skriver om alt andet lige fra aerodynamik til autonome køretøjer, men der er et gabende hul i forståelsen af chauffører og den rolle, de spiller."
Få mere at vide om, hvordan du kan tiltrække og fastholde chauffører eller hvordan du kan afhjælpe manglen på chauffører.
Den mere og mere strikse emissionslovgivning samt den stigende efterspørgsel fra markedet på mere bæredygtig transport betyder, at transportvirksomheder er under et stigende pres for at skifte væk fra diesel.
En række storbyer, herunder Paris, Athen, Madrid og Stockholm, har allerede planer om at forbyde dieselkøretøjer i deres bymidter så tidligt som i 2025. Det er dog mindre sikkert, hvilke brændstofkilder der vil blive brugt i stedet. Derfor har mange virksomheder valgt at se tingene lidt an. Men ved at gøre det risikerer de at blive hægtet af.
"Der er stigende interesse for alternative brændstoffer, men der er stadig stor usikkerhed om, hvornår det er et godt tidspunkt at gøre noget ved det," siger Michael. ”Lige nu er der nogle få virksomheder, der går forrest. I takt med at markedet bliver ved med at udvikle sig, vil vi i sidste ende nå til et punkt, hvor virksomheder pludselig vil opdage, at alle deres konkurrenter skifter over, så det kommer de også til at gøre."
Få mere at vide om de forskellige veje til en fremtid uden fossile brændstoffer for lastbiler eller om udvalget af alternative brændstoffer.
Det bliver sværere og sværere for chauffører at finde sikre og trygge parkeringsfaciliteter i forbindelse med overnatningsstop, og det betyder, at de er tvunget til at parkere på usikre steder.
Det er en voksende bekymring i hele EU, og situationen er særligt akut i USA, hvor det amerikanske transportministerium (USDOT) mener, at der kun er én parkeringsplads til hver 11. lastbil. EU har allerede indført bestemmelser for at hjælpe med at undgå et lignende scenarie på europæiske veje, men adgangen til sikker parkering er fortsat en udfordring.
"På steder som f.eks. Kent i England, hvor der er så mange lastbiler, der skal over Den Engelske Kanal, finder man chauffører parkeret alle mulige mærkelige steder, såsom smalle veje, simpelthen fordi der ikke er nok sikre faciliteter til dem," siger Michael.
Det er mærkeligt, at vi giver chaufførerne ansvar for så store og dyre køretøjer fyldt med værdifulde varer, og alligevel tager vi ikke deres trivsel mere alvorligt
"Nogle chauffører klager også over, at de ikke engang kan få adgang til basale faciliteter såsom toiletter, når de skal levere varer. Jeg synes, det er mærkeligt, at vi giver chaufførerne ansvar for så store og dyre køretøjer fyldt med værdifulde varer, og alligevel tager vi ikke deres trivsel mere alvorligt."
En del af problemet er usikkerheden om, hvem der skal være ansvarlig for at stille disse faciliteter til rådighed. Og selvom det er urimeligt at forvente, at transportvirksomhederne løser problemet på egen hånd, kan de f.eks. hjælpe deres chauffører ved at kompensere dem for omkostningerne til at bruge sikre faciliteter.
Dette vil ikke bare sikre bedre beskyttelse af deres varer, men vil også få deres chauffører til at føle sig mere værdsat, hvilket igen vil gøre det nemmere at fastholde chaufførerne.
Lige nu handler de store trends inden for byplanlægning om at skabe byer, der er mere attraktive at bo i, ved hjælp af koncepter som 15-minutters byer, sunde gader og komplette gader. Disse koncepter overser dog ofte den rolle, fragt og logistik spiller, selvom de tegner sig for en væsentlig del af trafikken i en hvilken som helst by.
"Det betyder, at byplanlæggere sommetider ikke tager hensyn til fragt og ikke allokerer plads til det," siger Michael. "Nye udviklinger bør altid tage højde for godstransport – f.eks. ved at sikre, at der er tilstrækkelige læsseramper i store bygninger, som modtager mange leverancer."
Michael mener dog, at det går den rigtige vej på dette område, og at de kommunale myndigheder begynder at tage mere hensyn til godstransport.
"Siden pandemien er alle nu opmærksomme på forsyningskæden, og pludselig ser man dette udtryk blive brugt hver dag i medierne i et omfang, der var utænkeligt for bare et par år siden. Jeg tror, at det afspejler en bredere forståelse af, hvor vigtige fragt- og logistikprocesser er for samfundet, og byerne engagerer sig meget mere i at samarbejde med vognmændene for at finde løsninger på komplicerede problemer i bynære godstransportleverancer."