Trucks
Trucks
Efterspørgslen efter gasdrevne lastbiler er stigende, og transportvirksomheder ser dem som en bekvem løsning til reduktion af CO2 fodaftryk uden at gå på kompromis med produktivitet og køreegenskaber. Men er alle gasdrevne lastbiler ens – eller er der forskelle i de anvendte teknologier?
På verdensplan er bil- og transportbranchen under stigende pres for at reducere CO2-udledningen, drevet af interessenter som kunder og politiske beslutningstagere. Som svar arbejder Volvo Trucks på en lang række teknologier, såsom brint og batterielektrisk. Så er der gasdrevne lastbiler, som oplever stigende efterspørgsel, da de giver et realistisk alternativ til dem, der er på udkig efter en metode til at reducere deres CO2-udledning her og nu. Med den rigtige teknologi kan de tilbyde lignende ydelser som diesellastbiler.
De fleste gasdrevne lastbiler på markedet er baseret på Otto-kredsprocesmotoren, som i det væsentlige er en gnistantændt benzinmotor. Teknologien bruges allerede meget i personbiler. Men i lastbiler har den begrænsninger på grund af motorens lavere kompressionsforhold, når det handler om at levere effekt og drejningsmoment: begge aspekter er vigtige, når du skal transportere tunge læs og køre op ad bakke.
En alternativ rute – og en valgt af Volvo Trucks – er at bruge en almindelig dieselmotor som base og tilpasse den til gas. Her er HPDI (direkte højtryksindsprøjtning*) et centralt element. Det er en teknologi, hvor en lille mængde tændingsbrændstof indsprøjtes ved højt tryk for at give mulighed for kompressionstænding, før gassen tilsættes. Med denne teknologi er det muligt at opnå et højt kompressionsforhold, hvilket resulterer i højere energieffektivitet med lavere brændstofforbrug og øget motoreffekt. Dette gør det muligt for ydelsen at være på niveau med en diesellastbil, så Volvos gasdrevne lastbiler kan klare tunge læs og bakkede landskaber og samtidig holde farten.
Gasdrevne lastbiler er en reel win-win for transportvirksomheder, da de kan kombinere lave samlede ejeromkostninger med et reduceret CO2-fodaftryk og samtidig bevare produktiviteten.
Der er en række forskellige gasbrændstoffer at vælge imellem. De fleste virksomheder vælger dog gasdrevne lastbiler, der er tilpasset til LNG (flydende naturgas). Sådanne lastbiler kan køre på enten almindelig LNG eller bio-LNG, også kendt som biogas, biomethan eller vedvarende gas (RNG). Alene almindeligt LNG-brændstof kan reducere CO2 -emissionerne med op til 20 % sammenlignet med diesel. Bio-LNG er dog et ikke-fossilt brændstof, der er produceret af organisk affald og tilbyder en omkostningseffektiv metode til næsten at eliminere CO2-udledningen, især på markeder med skattefordele og statstilskud til vedvarende brændstoffer.
Det gode ved gasdrevne lastbiler er, at der ikke er nogen forskel på, hvordan de bruger almindelig LNG eller bio-LNG. De kan skifte problemfrit mellem de to brændstoftyper – eller endda blande dem sammen. Mange virksomheder vælger allerede at udskifte deres diesellastbiler med gasdrevne lastbiler som en metode til at reducere deres CO2-udledning her og nu. Det er en reel win-win-situation for transportvirksomheder, da de kan kombinere lave samlede ejeromkostninger med en reduceret CO2-udledning og samtidig bevare deres produktivitet.
Lær mere om Volvo Trucks' gasdrevne serie. Du kan også være interesseret i at læse:
● Overser lastbilindustrien bio-LNG som et potentielt fremtidigt brændstof?
● Hvad er fremtiden for LNG?
● Kan gasdrevne lastbiler opfylde behovene ved fjerntransport?
● Derfor er antallet af LNG-tankstationer i så hastig vækst
* HPDI-systemet leveres af teknologileverandøren Cespira: www.cespira.com
