Trucks

Hvad er det bedste alternative brændstof til tunge lastbiler?

Lars Mårtensson
2024-04-16
Teknologi og innovation Elektromobilitet Alternative brændstoffer
Author
Lars Mårtensson
Direktør for miljø og innovation hos Volvo Trucks

Hele transportindustrien skal omstilles væk fra diesel og fossile brændstoffer. Men for mange virksomheder er spørgsmålet stadig: Hvilket af det voksende antal alternative brændstoffer, er der passer bedst til dem – i dag og i fremtiden.

Over hele kloden sætter både regeringer og virksomheder ambitiøse klimamål. Både EU's European Green Deal og den National Climate Task Force i USA sigter mod klimaneutralitet i 2050, mens Kina sigter mod at være kulstofneutral i 2060. I mellemtiden har over 7000 virksomheder sat deres egne klimamål. For transport- og logistikindustrien betyder det, at en overgang væk fra diesel er uundgåelig, og for vognmænd er der flere veje frem mod en fremtid uden fossile brændstoffer.
 

"Der er ingen sølvkugleløsning, der alene vil sætte hele transportindustrien i stand til at dekarbonisere," siger Lars Mårtensson, direktør for miljø og innovation, Volvo Trucks. "I stedet ser vi en række alternative brændstoffer tilgængelige og under udvikling, hver med deres egne styrker og svagheder. Nøglen er at evaluere hver enkelt og se, hvilken der passer bedst."
 

For mange virksomheder vil svaret være forskelligt afhængigt af flere faktorer, herunder geografi, tilgængelighed, infrastruktur og deres egne operationelle krav.

 

Hvad er et brændstofs sande klimapåvirkning, og hvorfor er det vigtigt?

Behovet for at reducere kulstofemissioner er den nøgle drivkraft bag væksten af ​​alternative brændstoffer, så det er naturligvis en vigtig overvejelse at tage højde for dens fulde klimapåvirkning.
 

Det er ikke så simpelt som at se på et brændstofs emissioner fra halerøret (fra tank til hjul) – det skal også tage højde for, hvordan et brændstof produceres og distribueres (fra kilde til hjul). Disse faktorer vil variere fra marked til marked og kan ændre sig over tid.
 

For eksempel er den fulde klimapåvirkning af en batteri-elektrisk lastbil lav, når den brugte elektricitet kommer fra en vedvarende kilde som vandkraft, sol eller vind. Den er dog meget højere, hvis den drives af elektricitet produceret af kul.
 

Nogle produktionsprocesser, såsom brint eller syntetisk diesel, kan være energikrævende, og kilden til denne energi vil påvirke dens samlede klimapåvirkning. I øjeblikket produceres omkring 99 % af verdens brint ved hjælp af naturgas (kendt som 'grå brint') og kan faktisk have et større klimaaftryk end mange fossile brændstoffer, selvom teknologien producerer nul emissioner fra halerøret.
 

Den fulde miljøpåvirkning af brændstoffet skal også overvejes. Hydrobehandlet vegetabilsk olie (HVO) har for eksempel meget lav klimapåvirkning: Men hvis det er produceret ved hjælp af palmeolie, så kan det bidrage til skovrydning. Der er også spørgsmål om, hvilken indflydelse storskalaproduktion af HVO vil have på landbruget og fødevareproduktionen.
 

Af denne grund kan det for at få det fulde billede være yderst fordelagtigt at udføre en livscyklusvurdering (LCA)  af brændstoffet og også inkludere køretøjets klimapåvirkning på tværs af hele dets levetid. Dette omfatter alt fra de råmaterialer, der bruges til at producere køretøjet til dets udrangering.
 

Du kan lave en beregning baseret på tidligere LCA'er online med Volvo Trucks' miljøaftryksberegner

Vi ser en række alternative brændstoffer blive udviklet, hver med deres egne styrker og svagheder. Nøglen er at evaluere hver enkelt og se, hvilken der passer bedst.

Hvad er de seneste udviklinger og tendenser inden for alternative brændstoffer?

Forandringstempoet fortsætter med at accelerere. EU's forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), som blev indført i 2023, fastslår, at i 2030 skal offentligt tilgængelige hurtigladestationer til lastbiler være tilgængelige for hver 60 km på Europas hovedmotorveje.
 

Den sigter også mod etableringen af ​​et netværk til brinttankning med stationer for hver 200 km – for både personbiler og lastbiler – fra 2030 og frem.
 

Når det kommer til LNG, fortsætter tankningsnetværket i Europa med at vokse og oversteg sidste år 700 tankstationer (op fra kun 250 i 2020). Det anslås, at der vil være over 2000 stationer i 2030.
 

I mellemtiden er nye bio-LNG-produktionsanlæg i øjeblikket under opførelse i Sverige og Tyskland, og global HVO-produktion fortsætter med at stige hurtigt. Storskalainvesteringer i brintproduktion fortsætter med at accelerere, og Hydrogen Council vurderer, at projektpipelinen nu overstiger 1.400 projekter globalt.
 

"I sidste ende handler det om, hvilke brændstoffer du har til rådighed, hvad koster de, hvornår og hvor du kan genopfylde eller genoplade, og om det er foreneligt med din virksomhed eller ej," siger Lars Mårtensson. "Den gode nyhed er, at investeringer i alternative brændstoffer konstant vokser, så det er vigtigt at holde styr på lokale initiativer og planer."
 

For at lære mere om status for de forskellige alternative brændstoffer i din region, er en mulighed at kontakte din lokale Volvo Trucks-forhandler, som kan rådgive dig om muligheder og muligheder.
 

Du kan også downloade vores ultimative guide til alternative brændstoffer til lastbiler, som inkluderer:

  • Beskrivelser af otte forskellige alternative brændstoffer, der potentielt kan bruges i tunge lastbiler
  • Fordelene og ulemperne ved hvert brændstof
  • En tjekliste over overvejelser, når du skal beslutte, hvilket alternativt brændstof der passer bedst til din virksomhed
  • En tabel, der viser Volvo Trucks' tilbud med en simpel sammenligning mellem de forskellige alternative brændstoffer og deres tilgængelighed.

Download guiden her:

Download Format PDF Size 15 MB