I dag findes der mange fejlopfattelser og misforståelser om elektriske lastbiler. Mange af dem involverer batterierne og deres miljøbelastning. For at kunne træffe velinformerede beslutninger og investeringer, er det vigtigt at kunne skelne fakta fra myte
En bæredygtig omstilling af transportsektoren og imødekommelse af Klimaaftalen fra Paris, vil kræve adskillige regeringstiltag i det næste årti. I mellemtiden er elektrificering af transportsektoren under fortsat udvikling, og udvalget af tunge nulemissionskøretøjer er vokset. Batterier spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, men hvor bæredygtige er de egentligt?
Følgende er en liste over udbredte myter om elektriske lastbilbatterier:
Klimabelastningen for en el-lastbil er meget lav, når den er i drift, men derimod er klimabelastningen lidt højere under selve produktionen. Dette skyldes, at produktionsprocessen for battericellerne er mere energikrævende, og dermed er klimabelastningen ved at producere et elektrisk køretøj væsentligt højere end ved produktionen af et tilsvarende dieselkøretøj. Hvis el-lastbilen derimod kører på grøn elektricitet fra en vedvarende energikilde, vil dens klimapåvirkning være mindre end diesellastbilens efter blot 100.000 km, hvilket ofte køres på under et år.
Derfor er det vigtigt at udarbejde en livscyklusvurdering, der tager højde for køretøjets miljøbelastning over dets samlede levetid, og ikke blot produktionsfasen. Der investeres desuden i produktion af batterier med 100 % vedvarende energi, og der er sket mange målbare fremskridt i de seneste år.
Klimafordelene ved et elektrisk køretøj afhænger af adgangen til grøn energi. I lande uden adgang til grøn energi, vil der ikke være nogen umiddelbare klimafordele at hente. Dog bidrager elbiler med flere andre vigtige miljøfaktorer. For eksempel nul udstødningsemissioner, støjreduktion, bedre arbejdsmiljø, væsentlig forbedring af den lokale luftkvalitet og mulighed for at transportere varer i nul-emissionszoner.
Grøn energi bliver i stigende grad mere tilgængelig i de forskellige lande. I 2020 var andelen af vedvarende energi i EU steget til 37 % fra 34 % i 2019, mens den globale andel af vedvarende energi var 29 % i forhold til 27 % i 2019. I 2021 accelererede væksten af vedvarende strøm, hurtigere end nogensinde før på verdensplan. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil vedvarende energi stå for næsten 95 % af øgningen i den globale energikapacitet frem mod 2026.
Begge dele er i dag muligt, og udviklingen samt investeringer på området er under vækst, mens batterivolumen også forøges. Desuden er en ny lovgivning trådt i kræft i forskellige steder i verden, bl.a batteridirektivet i Europa, som specificerer en producents ansvar i forhold til genbrug og genanvendelse. Når lastbilbatteriets kapacitet falder til en bestemt grænse, kan det pågældende køretøj overgå til at betjene en rute, hvor en kortere rækkevidde er tilstrækkelig, eller batteriet kan overflyttes til et køretøj med lavere driftsbelastning.
Når batterikapaciteten ikke er tilstrækkelig, findes der flere muligheder. For eksempel kan batteriet genvindes for at genoprette det i en ny tilstand. Renovering af batterier eller genanvendelse til boliger eller industriel energilagring forventes også at tage til. Genanvendelse er sidste etape i batteriets livscyklus, hvor batteriets værdifulde materialer udbyttes.
Et batteridrevet elektrisk køretøj og et elektrisk køretøj, der drives af brændselsceller supplerer hinanden, og begge teknologier er vigtige for at overkomme de udfordringer, vi står over for. De mest optimale løsninger varierer afhængigt af de forskellige transportformer, kundebehov og lokale forudsætninger såsom infrastruktur.
Brintdrevne brændselscelle-elektriske lastbiler et nulemissionsalternativ, der kan håndtere de mest energikrævende opgaver, såsom tung last og langdistancetransport, og de opfylder langsigtede krav om produktivitet og bæredygtighed. Brændselscelle elektriske lastbiler er dog ikke fuldt tilgængelige endnu, men de vil i stigende grad blive tilgængelige i de kommende år. Batteridrevne el-lastbiler er dog allerede konkurrencedygtige, og om få år kan de blive endnu mere rentable end diesellastbiler.
Batteriernes energikapacitet er en vigtig faktor i forhold til batteriets rækkevidde på det elektrisk køretøj. Med den konstante udvikling inden for batterier og en voksende ladeinfrastruktur kan en stor del af godstransporten i Europa i dag håndteres af batterielektriske lastbiler. Grønne investeringer bør ikke udskydes, særligt pga. klimaet.
Et elektrisk batteri er produceret med forskellige råvarer, hvor mange af dem stammer fra miner. En vigtig komponent, der forekommer almindeligt i litium-ion-batterier, er kobolt. Anskaffelsen af dette materiale har skabt en del kontroverser de seneste par år, blandt andet pga. rapporter fra Amnesty International om krænkelser af arbejdsrettigheder og menneskerettigheder i lande som Den Demokratiske Republik Congo. bilindustrien har samarbejdet igennem flere år for at sikre sporbarhed i forsyningskæden, samt at leverandører følger og respekterer menneskerettigheder, miljø og forretningsetik.
Påvirkningsgraden er mindre, end man skulle tro. På nogle lastbiler er der funktioner, der hjælper med at opretholde batteriets optimale temperatur (+25 grader Celsius), når dagen startes.
På Volvo lastbiler for eksempel, er reduceres rækkevidden ved -10 grader Celsius omkring 3 %. Ved -20 grader Celsius falder dette med omkring 10 %. Det er vigtigt at huske på, at koldt vejr øger energiforbruget uanset drivlinen pga. opvarmning af førerhuset, og dermed vil køretøjets rækkevidde til enhver tid blive påvirket.
Producenternes bekymring over den begrænsede tilgængelighed af mineraler er velbegrundet. På kort sigt forventes det ikke at udgøre et problem, men på lang sigt er der behov for at se på alternative mineraler, reducere de nødvendige mængder og øge brugen af genbrugsmaterialer.
Mange virksomheder formulerer ambitiøse mål for at nedbringe drivhusgasemissioner og dermed imødekomme Paris-aftalen, og eldrevne lastbiler er et middel til at nå disse mål.
Her kan du læse mere om batterier og el-lastbiler, samt beregne din lastbils samlede miljøaftryk.