Trucks

Holder bekymringen om rækkevidde dig fra at skifte til elektriske lastbiler?

Niklas Andersson
2025-02-12
Elektromobilitet Alternative brændstoffer
Author
Niklas Andersson
Electric Solutions Director

For mange lastbilejere er bekymringen for tilstrækkelig rækkevidde fortsat en barriere for at vælge at gå den elektriske vej. Men har branchen for stort fokus på rækkevidde? 

Forskellige nylige undersøgelser og meningsmålinger viser, at for flådeejer og chauffører er bekymringen for rækkevidden det, der fylder mest, når det gælder elektriske lastbiler. Alligevel kører 70 % af tunge lastbiler i Europa faktisk mindre end 500 km om dagen, hvilket peger på, at de kunne udskiftes med elektriske lastbiler. Så er transportbranchen for fikseret på rækkevidde?

 

Hvorfor fylder bekymringen om rækkevidde så meget?

Som branche kommer vi fra en tradition, hvor køretøjer kan rumme op til 1500 liter brændstof, og der er tankstationer overalt, så optankning har traditionelt aldrig været et problem. Når man går over til batteri-elektriske lastbiler, har man pludselig mindre energi med ombord, og det skaber usikkerhed. Logistik handler jo trods alt om god planlægning, og at skulle oplade elektriske lastbiler er en ekstra parameter, man er nødt til at planlægge efter.

 

Afspejler bekymringen for rækkevidde virkeligheden i lastbilsbranchen?

Professor Patrick Plötz, fra Fraunhofer Institute for Systems and Innovation Research ISI i Karlsruhe, Tyskland, har brugt over et årti på at forske i elektrificeringen af transport. Han mener, at nutidens elektriske lastbiler allerede kan opfylde mange af vores transportbehov. For eksempel viser nyere undersøgelser, at 60 % af lastbilerne i Tyskland ville kunne udskiftes med en elektrisk lastbil, der kører på blot en enkelt opladning natten over, for eksempel på eget depot.

"Efterspørgslen på længere rækkevidder er i høj grad psykologisk," siger Patrick Plötz. "I årtier har vi været vant til at kunne køre 1000 km på en enkelt optankning, så 400-500 km føles helt utilstrækkeligt. Men faktisk kan dette allerede imødekomme en stor del af branchens behov i forhold til rækkevidde."

Eftersom den offentlige opladningsinfrastruktur hele tiden bliver bedre, og det bliver lettere for elektriske lastbiler at lade op under turen, vil de være i stand til at tilbagelægge stadig længere afstande ud over deres rækkevidde.

"Selv ved fjerntransport, hvor man måske kører 1000 km om dagen, køres der aldrig mere end 400 km uden at have et stop. Det skyldes, at det er et lovkrav, at chaufføren efter fire en halv times kørsel skal holde pause i 45 minutter. Så hvis man kan lade op i den pause, så kan en elektrisk lastbil med en rækkevidde på 400 km tilbagelægge 1000 km på en dag."

Professor Patrick Plötz har brugt over et årti på at forske i elektrificeringen af transport
Efterspørgslen på længere rækkevidder er i høj grad psykologisk. I årtier har vi været vant til at kunne køre 1000 km på en enkelt optankning, så 400-500 km føles helt utilstrækkeligt.

Er transportbranchens fokus på rækkevidde uberettiget?

Ved at være så fikseret på rækkevidde og insistere på rækkevidder, man faktisk ikke har brug for, risikerer vi at forsinke overgangen til elektrisk transport og gå glip af alle de andre fordele ved elektromobilitet såsom lave brændstofomkostninger og nul CO2-emissioner.

En anden risiko er at overspecificere sin elektriske lastbil, hvilket øger de samlede ejeromkostninger. Længere rækkevidde betyder større batterier, som ikke kun koster mere, men også betyder mindre nyttelast.

 

I stedet bør det grundlæggende princip være at finde den rigtige lastbil til den rigtige anvendelse. Tag et kig på de ruter, du kører. Hvilke afstande tilbagelægger du? Hvad er din nyttelast? Hvor har du stop? Er der muligheder for at lade op? Ved at lave en simulering af den elektriske rækkevidde og analysere ruten kan du finde det perfekte køretøj, som vil gøre dig i stand til at overgå til elektrisk transport nu.

 

Du kan få hjælp til en simulering af den elektriske rækkevidde og finde løsninger til opladning på vejen ved at kontakte din nærmeste Volvo Trucks-forhandler.

 

Læs mere om elektriske lastbiler og deres betydning for en virksomhed i: