Batteri elektrisk, biogas, biodiesel, HVO, brintgas – nu hvor vi kan se enden på de dage, hvor diesel er det primære brændstof til tunge lastbiler, er der ingen mangel på potentielle alternative drivlinjer. Men hvilken tilbyder den hurtigste vej til reducerede CO2-udledninger og en dekarboniseret transportindustri? Volvo Trucks' trevejsstrategi skitserer en fremtid med mere end én løsning.
Ifølge Volvo Trucks vil der ikke være en universel løsning på branchens klimaudfordring. I stedet forventes det, at flere komplementære teknologier vil blive udviklet og udrullet. Tilsammen vil disse teknologier gøre det muligt for industrien at omstille sig væk fra fossile brændstoffer.
De tre veje i Volvo Trucks' strategi er:
"Hvilken af de tre veje der er bedst, afhænger af flere faktorer og vil variere på tværs af brancher, segmenter og regioner," siger Lars Mårtensson, miljødirektør hos Volvo Trucks. "Situationen vil også ændre sig over tid, efterhånden som teknologierne fortsætter med at udvikle sig og forbedres." Men vi forventer, at diesel vil blive erstattet af flere teknologier og brændstoffer – ikke kun ét."
Der er ikke nogen mirakelløsning. I stedet forventer vi at se flere komplementære teknologier blive udviklet.
Ellastbiler spiller allerede en afgørende rolle i at dekarbonisere transport og giver meget håb for fremtiden. Batteriteknologien fortsætter med at udvikle sig, med forbedringer i både kapacitet, ydeevne og omkostninger.
I mellemtiden udvides Volvo Open Charge-infrastruktur til lastbiler i mange dele af verden, hvilket gør elektriske lastbiler til et mere attraktivt alternativ for et stigende antal virksomheder.
Lige nu er elektriske lastbiler bedst egnet til lokal og regional transport, hvor én opladning natten over giver den batterikapacitet, der er nødvendig for at tilbagelægge de nødvendige afstande. Med mere brugbar energi i lastbilen, en rækkevidde der snart stiger til 600 km , og som forventes at fortsætte med at stige i de kommende år, vil det være muligt at bruge elektriske lastbiler i endnu mere energikrævende applikationer med tungere laster og længere afstande.
"Vi ser et enormt potentiale i batterielektriske lastbiler og tror på, at de vil hjælpe mange virksomheder med at reducere CO2-udledning," siger Lars Mårtensson. "Realiteten er dog, at de ikke er kompatible med alle lastbilaktiviteter." De kan ikke opfylde alle virksomheders behov med hensyn til rækkevidde og nyttelast, og ladeinfrastrukturen er stadig utilstrækkelig i mange dele af verden. Af denne grund kan batterielektriske lastbiler ikke løse branchens udfordringer med at reducere CO2-udledning alene, og der er også behov for andre løsninger."
Da elektriske lastbiler ikke kan erstatte alle diesellastbiler, vil forbrændingsmotorer stadig spille en vigtig rolle i en nul-emissions transportindustri – men de vil køre på en række vedvarende brændstoffer i stedet for diesel. For eksempel vokser HVO – også kendt som vedvarende diesel – hurtigt på mange markeder. HVO100 er for eksempel et HVO brændstof, der udelukkende er fremstillet af vedvarende råmaterialer, og som nu er bredt tilgængeligt i Europa.
En af de største fordele ved HVO er, at det er fuldt kompatibelt med eksisterende dieselkøretøjer og infrastruktur, hvilket giver lastbilejere mulighed for at omstille sig med minimal forstyrrelse af deres forretning.
Dens største ulemper er produktionsomkostningerne og den begrænsede tilgængelighed af vedvarende råmaterialer til produktionen. Det betyder, at det ikke vil være et brugbart alternativ for alle lastbilejere. For virksomheder, der opererer på markeder, hvor HVO er overkommelig og let tilgængelig, kan det dog vise sig at være den enkleste og letteste vej til dekarbonisering.
LNG og bio-LNG er andre brændstoffer, der forventes at spille en rolle. Selvom LNG stadig er et fossilt brændstof, kan det give en betydelig CO2-reduktion sammenlignet med diesel. Det kan fungere som et overgangsbrændstof til bio-LNG, efterhånden som produktionen og tilgængeligheden stiger. Da bio-LNG er fremstillet af organisk affald, er dens tank-til-hjul-emissioner stort set nul, og afhængigt af det affaldsmateriale, der anvendes i produktionen, kan dens well-to-wheel-emissioner ifølge Volvo Trucks være op til 100 procent.
Især til lange distancer og tung transport kan gas være det mest anvendelige alternativ, da gasdrevne Volvo lastbiler kan levere den samme rækkevidde og ydeevne som tilsvarende diesellastbiler.
På nogle markeder bliver biodiesel mere tilgængelig. Dette er et vedvarende brændstof fremstillet af vegetabilske olier, animalske fedtstoffer eller brugt madolie, der kan reducere CO₂-udledningen i hele livscyklussen med op til 74 procent afhængigt af det råmateriale, der anvendes i produktionen.
I de kommende år er brint et andet alternativt brændstof, der kan bruges i konventionelle forbrændingsmotorer. Volvo Trucks udvikler i øjeblikket brintdrevne lastbiler og planlægger at begynde kundetests i 2026.
Volvo Trucks fortsætter med at investere i brintbrændselscelleteknologi, og der er for nylig blevet udført tests under barske vinterforhold.
Er brintbrændselsceller et muligt alternativ?
Udover at drive en forbrændingsmotor kan brint også bruges til at drive elektriske brændselsceller. Selvom teknologien endnu ikke er tilgængelig i kommerciel skala, er dens potentiale enormt.
En brintbrændselscellelastbil kan levere den samme power og rækkevidde som en diesellastbil, men kombineret med fordelene ved en batterielektrisk lastbil – nemlig nul udstødningsemission og lav støj.
Der er stadig adskillige udfordringer forude, før potentialet i brintbrændselsceller kan realiseres. Ud over at udvikle og kommercialisere selve lastbilerne, skal både tankinfrastruktur og produktion af billig grøn, fossilfri brint udvikles og udvides.
"På grund af de potentielle fordele for dekarbonisering af transport er brintbrændselscelleteknologi en del af Volvos trevejsstrategi," siger Lars. "Vi investerer stadig kraftigt i dens udvikling, nærmere bestemt gennem cellcentric, et joint venture mellem Volvo Group og Daimler Truck AG."
Ved at kombinere fordelene ved hver teknologi og anvende dem, hvor de er mest logiske, burde det være muligt at nå vores mål om kun at sælge fossilbrændstoffri lastbiler i 2040.
Hver af disse tre veje har sine egne udfordringer og begrænsninger – men også muligheder. Hver af dem kan bidrage til dekarbonisering, og derfor ser Volvo Trucks dem ikke som konkurrerende teknologier. De er komplementære.
"Ved at kombinere fordelene ved hver teknologi og anvende dem, hvor de er mest logiske, burde det være muligt at nå vores mål om kun at sælge fossilbrændstoffri lastbiler inden 2040," siger Lars Mårtensson. "Dette er kernen i Volvo Trucks' trevejsstrategi, som i øjeblikket styrer vores forsknings- og udviklingsarbejde inden for alternative brændstoffer."
Hvilket alternativ der passer bedst til din virksomhed, afhænger af flere faktorer og vil variere afhængigt af dine egne unikke driftsforhold. For eksempel er pris, rækkevidde, nyttelast og tilgængelighed alle vigtige overvejelser.
Du kan læse mere om, hvilke faktorer du skal overveje her.
For at lære mere om de forskellige alternative brændstoffer til tunge lastbiler, kan du være interesseret i at læse:
1 'Emissioner fra biodieselkøretøjer', US Department of Energy, https://afdc.energy.gov/vehicles/diesels-emissions
2 'Hvad er grøn brint', Green Hydrogen Organisation, https://gh2.org/what-green-hydrogen
Se hele udvalget af Volvo Trucks' lav- og nul-emissions drivlinjer og lastbilmodeller, herunder batterielektriske, gasdrevne og forbrændingsmotorer, der er kompatible med alternative brændstoffer såsom HVO og biodiesel.