Trucks
Trucks
HVO har potentiale til at hjælpe lastbilejere med at opnå betydelige CO₂-reduktioner med minimal forstyrrelse af deres drift eller behov for yderligere investeringer. Kunne det være din hurtigste vej mod dekarbonisering?
I løbet af de sidste 15 år er den globale produktion af HVO (hydrobehandlet vegetabilsk olie) vokset hurtigt, og det er blevet et stadig mere levedygtigt alternativt brændstof for mange virksomheder. Vil denne vækst fortsætte og gøre HVO til fremtiden for lastbiltransport? Eller er dens vækstpotentiale begrænset?
HVO – også kendt som bæredygtig diesel – er en bio-brændstof produceret af råmaterialer såsom vegetabilske olier (canola, raps, solsikke osv.), animalske fedtstoffer, brugte madolier og landbrugsaffald.
Kemisk set er HVO næsten identisk med konventionel diesel, så den er fuldt kompatibel med eksisterende dieselkøretøjer og -infrastruktur. Den kan også bruges i dieselmotorer i blandinger på op til 100% uden at kræve nogen ændringer af motoren. Det betyder, at lastbilejere kan erstatte diesel direkte med HVO og straks opnå betydelige CO₂-reduktioner med minimal forstyrrelse af deres drift og uden at skulle investere i nye køretøjer eller tankinfrastruktur. Lastbilejere kan også bruge HVO og diesel i flæng uden komplikationer.
Mens begge brændstoffer er produceret af organiske materialer, kan HVO produceres fra en bredere vifte af råmaterialer og er mindre følsom over for råmaterialets kvalitet. Dette gør HVO-produktion mindre afhængig af fødevareafgrøder, da den også kan udnytte affaldsmateriale. Sammenlignet med biodiesel mindsker dette enhver potentiel negativ indvirkning på miljøet og fødevareproduktionen.
En anden vigtig forskel er HVO's kompatibilitet med dieselmotorer. Mens HVO er fuldt kompatibelt og kan bruges direkte som et drop-in-alternativ til diesel, kan biodiesel kun bruges i begrænsede blandinger, typisk omkring 5-20 %.
De faktiske udstødningsemissioner (fra tank til hjul) fra HVO er nul. For brændstoffets livscyklusemissioner (fra kilde til hjul) afhænger CO2-reduktionen af det anvendte råmateriale. Hvis HVO'en for eksempel produceres af rapsolie, vil den opnå en reduktion på 25 % sammenlignet med diesel. Hvis det produceres af spildolier og -fedtstoffer, kan det reducere CO2 udledningen med op til 90 %.
Råmaterialet har også en stor indflydelse på HVO's bredere miljømæssige og sociale påvirkning. Hvis det fremstilles af fødevareafgrøder, kan det sætte HVO-produktion i direkte konkurrence med fødevareproduktion og have en negativ indvirkning på arealanvendelse og fødevarepriser. Det værst tænkelige scenarie er HVO fremstillet af frisk palmeolie, som kan bidrage til skovrydning og tab af biodiversitet og kan have et CO2-aftryk, der er op til tre gange højere end fossil diesel.
Af denne grund er det vigtigt med klar gennemsigtighed omkring, hvordan et givet HVO-brændstof er blevet produceret, og hvilke materialer der er blevet brugt. Der er allerede påstande om, at ikke-affaldsmateriale og jomfru palmeolie i det skjulte anvendes i HVO-produktion. Og i den nærmeste fremtid vil HVO, der indeholder palmeolie, næsten helt sikkert blive forbudt i EU i henhold til den planlagte skovrydningsforordning .
HVO tilbyder potentielt lastbilejere den enkleste og nemmeste vej til dekarbonisering.
HVO er et relativt nyt brændstof, og den kommercielle produktion startede først i 2007. Alligevel er den siden steget hurtigt. Mellem 2014 og 2023 blev den globale produktion næsten tredoblet. I 2023 producerede USA 11 milliarder liter HVO om året, 4 milliarder liter blev produceret i EU og 1,4 milliarder liter i Kina.
HVO100 – et 100 % HVO-brændstof produceret af bæredygtige råmaterialer – er nu bredt tilgængeligt i Skandinavien og Benelux-regionen og ekspanderer i Tyskland. Det italienske energiselskab ENI er en af et stigende antal olieproducenter, der har konverteret deres olieraffinaderier til HVO-produktion og i øjeblikket distribuerer deres eget mærke af HVO i Italien under mærkenavnet HVOlution.
I USA fortsætter Diamond Green Diesel med at vokse og ekspandere og er nu den næststørste producent i verden (den største er Neste i Finland). I mellemtiden har olieproducenter, herunder Marathon, Phillips 66 og HollyFrontier, også omstillet nogle af deres olieraffinaderier til HVO-produktion. Samlet set anslås det, at HVO-produktionen i USA kan overstige 22 milliarder liter inden udgangen af 2025.
HVO er dyrt at producere og koster typisk omkring 10-15 % mere end diesel. På markeder, hvor det trives, skyldes dette, at forskellige statslige incitamenter og tilskud er med til at bygge bro over omkostningsforskellen og gøre det mere økonomisk rentabelt.
Øget produktion vil bidrage til at reducere omkostningerne, men dette kan blive begrænset af en global mangel på bæredygtige råvarer. Som tidligere nævnt er spildolier og -fedtstoffer de optimale materialer set fra et miljømæssigt perspektiv, men disse er nu i meget høj efterspørgsel. Faktisk anslår IEA, at biobrændstofindustrien under de nuværende prognoser og produktionstendenser vil opleve en mangel på råvareforsyning inden 2027 .
HVO's kompatibilitet med konventionelle forbrændingsmotorer betyder, at det potentielt tilbyder lastbilejere den enkleste og nemmeste vej til dekarbonisering. I modsætning til elektromobilitet eller gas kræver overgangen til HVO ikke yderligere investeringer i køretøjer eller tankinfrastruktur – det handler blot om at tanke med HVO i stedet for diesel.
Realiteten er dog, at ikke alle lastbilejere har let adgang til HVO til en overkommelig pris. Og problemer med at finde bæredygtige råmaterialer betyder, at den globale HVO-produktion ikke kan øges for at imødekomme industriens efterspørgsel. Derfor vil det alene ikke løse industriens klimaudfordring – og på lang sigt har vi stadig brug for andre alternative brændstoffer.
Ikke desto mindre tilbyder HVO stadig et stort potentiale. For i hvert fald nogle lastbilejere tilbyder det en langsigtet løsning, mens det for andre kan fungere som et overgangsbrændstof. Uanset hvad har det en vigtig rolle at spille i at dekarbonisere transportbranchen.
Hvis du vil vide mere om de forskellige veje til dekarbonisering, kan du være interesseret i at læse:
● Hvad er det bedste alternative brændstof til din lastbil?
● Forskellige veje til en fremtid uden fossile brændstoffer
Eller du kan lære mere om udviklingen af andre alternative brændstoffer, herunder bio-LNG, batterielektriske lastbiler og brint
____________
Gerveni, M., T. Hubbs og S. Irwin. Biodiesel og vedvarende diesel: "Hvad er forskellen?" farmdoc daily (13):22, Institut for Landbrugs- og Forbrugerøkonomi, University of Illinois i Urbana-Champaign, 8. februar 2023
"Hvad er udstødningsemissionerne fra HVO?", Prema.
Källmén, A., et. al., "Well-to-wheel LCI-data for HVO-brændstoffer på det svenske marked". Rapport nr. 2019:04, f3 Det svenske videnscenter for vedvarende transportbrændstoffer, Sverige.
Williment, Chloe; "Behøver EU at undersøge bæredygtigheden af biobrændstoffer?", Sustainability Magazine, 17. oktober 2024
"HVO biodieselproduktionsvolumen på verdensplan fra 2014 til 2023", Statista Research Department, 6. januar 2025.
“Global bioenergy statistics report 2024 summary”, World Bioenergy Association.
"ORLEN lancerer salg af HVO100", Orelen, 2. oktober 2024
Gerveni, M., T. Hubbs og S. Irwin. "Oversigt over produktionskapaciteten i amerikanske vedvarende dieselanlæg for 2023 og fremover." farmdoc daily (13):57, Institut for Landbrugs- og Forbrugerøkonomi, University of Illinois i Urbana-Champaign, 29. marts 2023.
"Hvor meget koster HVO-brændstof sammenlignet med fossil diesel?", Prema
"Nærmer biobrændstofindustrien sig en råvarekrise?", Det Internationale Energiagentur (IEA), december 2022.
